Jeg drømmer altid om ny sofa, og lige nu må den gerne være blå og kæmpe stor – jeg er til kæmpe flyder-sofaer. Tendensen peger ellers mod små stramme sofaer, men man skal ikke altid følge efter hvad tendenserne foreskriver, det skal jo give mening og opfylde de hehov man har.
Jeg synes dog de små sofaer er ret cool, og der bliver designet mange nye bud på de her to-personers sofaer. Havde jeg en kæmpe hall, et seperat kontor, en lille ekstra stue eller en stort soveværelse – eller var jeg bare mig i egen lejlighed uden børn, så skulle Charlotte Hønckes nye sofa helt klart stå der.
SMILLA
Jeg er vild med sofaens form, som balancerer så fint mellem at være stringent og blød. Legen med de forskellige strukturer i sofaens tekstil er ret spændende, og giver den en flot særpræg og en lækker elegance. Sofaen hedder SMILLA og Charlotte Høncke har designet den for ILVA – Det betyder, at du kan få en lækker, smuk designet sofa for rimelige penge. Sofaen fås i grå og blå (de to puder følger med) – den måler L205 x D80 xH89 cm. og koster DKK 7.999,-
Sofaen er en nyhed og tilgængelig i ILVA fra Marts 2015
Vi slipper ikke helt Charlotte, hun er nemlig ret glad for at designer sofaer, og har i sine år som designer designet ret mange sofaer – Jeg ved ikke, hvad det er med Charlotte design, men personligt tiltaler det mig meget. Jeg synes hun har en evne til at komme med innovative detaljer, spændende former og så formår hun at designe sofaer som balancerer perfekt mellem maskulin og feminin. Se bare SMILLA, hvis du sætter et par runde borde til og et marrokansk tæppe i mange farver, et par pudder-farvede vaser og lidt blomster på bordet, så har du et kvindelig sofahjørne. Tilføjer du i stedet et stringent tæppe evt. By Lassens smukke Twin Table og en flot kaktus, så har du en meget maskulint sofahjørne!
Charlotte har designet flere sofaer for ILVA – den næste hedder NIMA og er et MIX & MATCH system. Her kan du altså lege med farverne og sammensætte forskellig nuancer og dermed customize din egen sofa. Jeg har det sådan med min sofa, at det var en dyr investering, og den skifter jeg ikke bare lige ud… -desværre, for jeg kunne da godt tænke mig en ny hvert andet år. Jeg har længe godt kunne tænke mig at eksperimentere med en flerfarvet sofa, og med NIMA er dette muligt for en overkommelig pris – hvert modul koster nemlig kun fra 3499 kr. hos Ilva. Sofaen er en nyhed og tilgængelig i ILVA fra Marts 2015
Her ser du Nima sammensat i alle farver – Hvis man nu havde en kæmpe stue, så kunne det være cool at lade sofaen løbe langs væggen fra den ene ende til den anden. Man kunne lave forskellige “stationer”, evt. samle en gruppe sofaborde i den ene ende, sætte en puf på et sted og skabe samtale hjørne, læseplads osv. Med små flytbar borde ville det være muligt at samle sig hele familien og lave forskellige ting hver for sig, men stadig sammen…
Customized Luksus sofa
Ønsker du en luksussofa med karrakter – en sofa hvor du selv er helt med inde over designudtryk, så er DALLAS Couch et fantastisk valg. Design by Us har designet en sofa, som henvender sig til de modige, kreative og eksperimenterende. Sofaen bliver special-lavet ud fra dine ønsker, så du bestemmer selv hvor vild den skal være – Du kan vælge at få den lavet helt ensfarvet eller du kan lege med tekstiler i forskelligen vævninger, mønstre, farver og struktur. Design by Us har en unik evne til at twiste dramatiske tekstiler og voluminøse møbler og skabe deres helt eget udtryk – Design by Us læner sig som sådan ikke op af tendenser, men leger i stedet med forskellige stilarter og lader sig inspirere af fortid og nutid.
Sofaens pris varierer, fordi der er så mange valg, når du sammensætter din sofa – Den bliver produceret på bestilling, og derfor ligger den også i den dyre ende – men så har du også en sofa ingen andre har. Jeg gad godt lege med DALLAS…
Luksus Flyderen…
Eilesen kan det der med at designe overdådige flyder-sofaer – Flydere med elegance! Jeg har drømt om Cocoon fra Eilersen i et par år nu, og her er en sofa, som jeg tror, jeg ville blive så glad for, at jeg ikke ville have lyst til at skifte den ud hvert andet år… suk, hvis bare den stod i min stue ♥ Jeg kan ikke oplyse dig en pris, men mon ikke vi ligger på omkring en 35.-40.000 kr.