I dag har jeg tilbragt hele dagen i Aalborg. Jeg har besøgt Bent Hansens hovedkontor og produktion. Dagen har været utrolig hyggelig, jordnær og spændende. Dagen bød på en rundvisning i huset, et møde med designere, sælgere, direktør og personale. Jeg fik sågar lov til at skære skind til en af de populære ‘STOOL’s.
Jeg skal nok vende tilbage med lidt flere uddybende detaljer en af dagene, – men lige nu, er jeg netop kommet ind af døren, og jeg har glædet mig hele vejen hjem i flyveren, til at dele dagens WAUW-oplevelse med jer!
Bent Hansen arbejder nemlig sammen med nogle dygtige designere, og en af dem er Anne Boysen. Anne fik til opgave at designe et hovedgærde – det gjorde hun… and then some! Anne har sprængt rammerne og nytænkt hele hovedgærde-traditionen (hvis man kan kalde den det), og designet ‘LAYER IT’ – et fleksibelt hovedgærde, som du kan sammensætte, som du vil ud fra tre forskellige former.
– Alle dele er polstret med bedste kvalitetsstof fra Kvadrat. Gærdet er således blødt og rart at sidde op af, men det er også genialt at bruge andre steder end i soveværelset – f.eks. som en sammensætning af cool opslagstavler i stuen eller på kontoret. (Jeg vil vædde med, at udover at gøre dine vægge lækre, vil ‘LAYER IT’ afhjælpe dig, som har problemer med akustikken i huset – bare en tanke fra mig)
Vælg flere boards bag sengen – miks dem med forskellige farver fra den brede vifte af farver og strukturer. Med ‘LAYER IT’ kan du skabe nogle spændende, nærmest kunstneriske elementer. ‘LAYER IT’ giver virkelig kant til din bolig, -opfordrer til leg og appellerer til, at vi eksperimenterer lidt mere i vores bolig!
Virkelig godt tænkt – Vi er VILDE med det!
‘Layer it’ er tilgængeligt i starten af 2015…. nøj hvor vi glæder os! – Besøg Bent Hansen og se flere nyheder her