Jeg har en stor passion for grafiske illustrationer, som jo nok ikke er gået ubemærket hen, eftersom jeg dagligt bringer jer ‘Dagens poster’. Men i går så jeg en spisestue med denne flotte billedvæg i baggrunden, og må indrømme, at på trods af, at det er fotografier, så får de jo også deres helt eget grafiske udtryk, når de er placeret på denne måde. Jeg er bestemt ikke fotoforskrækket, tværtimod, jeg elsker smukke fotografier og fotograferer også selv meget. Jeg har nok bare en tendens til at trylle mine fotos om til sort/hvid, hvis de skal op og hænge, og det er måske en skam, når man ser, hvor lækkert et udtryk farvefotos kan give.
Så velkommen tilbage til farvefotografierne♦
Soruce: www.marieclairemaison.com