Træ i boligen er blevet hot igen, det har vi vidst alle opdaget. Som følge af dette, kommer der hele tiden nye produkter til i, og selvom vi for bare få år siden svor, at vi ALDRIG skulle have noget træ-farvet ind i vores hjem igen, så køber vi nu på livet løs.
Her kommer tre træ favoritter som jeg må eje snarest!
Skærebrættet her er fra Ferm LIVING, og fås i flere forskellige størrelser. Jeg er vild med kontrasterne som er tænkt ind i designet. Det grafisk stramme udtryk kontra den varme farve og de smukke bløde årer er en helt igennem smuk konstellation.
Her er OSCAR, er han ikke skøn? -designet af Hans Bølling i 1953 og relanceret af Architectmade sidste år. Oscar kan bevæges og sættes i mange forskellige positioner, hvilket giver dig mange muligheder for at skabe det udtryk, som du synes Oscar skal have. Tidsløst design = god investering
Denne her svenske træ-slev har jeg haft et øje til længe. Jeg tænkte den skulle have plads på køkkenbordet og fyldes med forskellige løg. Den kan købes hos fantastisk Carlshøj Curiosa. Jeg har skrevet om dem herinde en del gange, og jeg gør det nok igen, jeg kan nemlig bruge timer på at kigge deres sortiment igennem.
Forstil dig, at du er på et loppemarked, hvor priserne er rimelig, og alt ‘skidtet’ er sorteret fra, -det kun er lækkerier der er tilbage, -sådan er Curiosa Carslhøj, et digitalt loppemarked i særklasse. Smut forbi og gå på opdagelse: http://www.carlsh.dk
google22c0ea8889972a4c.html