X

Søg på bloggen

Hvordan skal pakkekalenderen se ud i år?

En læser bad mig om at give nogle tips til, hvordan børnenes pakkekalender kunne se ud i år. Jeg elsker udfordringer fra jer, så jeg har været lidt på jagt efter gode idéer. Det er første gang at jeg selv skal lave pakkekalender til min datter. Vi har altid brugt julesok med nissegaver i, men nu er hun blevet for stor. Hos os tror jeg nu, at det bliver ganske traditionelt mht. ophængningen, til gengæld vil jeg gøre ekstra meget ud af indpakningen. Jeg vil købe en masse lækkert papir fx. hos Plint i Købmagergade (der ligger også en i Århus se adresse her) som sælger smukt papir i løse ark. Der skal ikke spares på glimmer, vilde bånd, glansbilleder osv. Man kan male på pakkerne med fede neon tusser, eller lave tal med perler vha. perleplader (panduro har nogle med tal fra 0-9). Jeg vil også prøve at finde nogle sjove perle, fine æsker og sjove figurer, som jeg kan dekorerer pakkerne med.

Alle pakkerne kommer enten til at hænge langs gelænderet op til vores førstesal, eller også vikler jeg gran rundt om gardinstangen og hænger pakkerne i den. Jeg kunne også få fat i en STOR fyldig grangren og hænge den i to snore og pynte den med farverige smukke pakker.

Hvis man ikke orker alt det besvær så kan man jo også gribe det an på en helt anden måde (ungerne er jo ligeglade med hvordan det ser ud), man kunne gemme en pakke i huset hver morgen og lege tampen brænder, de ville ELSKE det!

Her kommer lidt billeder som kan inspirere til at lave en fin pakkekalender.

Skøn idé med tal som perleplader, det vil jeg kopiere. Kilde: Karenmarie.nu

Endnu en fin idé fra Karenmarie.nu

Dekorer den med bånd, glimmer, tapet eller andet. Kan købes på Moods.dk

Yndig pakkekalender som også er fundet hos karenmarie.nu

 

Artikel
Hvordan skal pakkekalenderen se ud i år?
Beskrivelse
En læser bad mig om at give nogle tips til, hvordan børnenes pakkekalender kunne se ud i år. Jeg elsker udfordringer fra jer, så jeg har været
Forfatter
Boligcious
Malene Marie Møller:
Relateret indlæg