Produkt og design (Interior design)

Sofaborde – Klodsede, men skam-lækre

Jeg spejder lidt efter nyt sofaborde og jeg kan mærke, at jeg flirter lidt med de der nye borde som i virkeligheden er lidt klodsede, men altså også åh så flotte…. Jeg tænker på store firkantede borde med spejlflader og marmor. Lige nu kaster jeg lange blikke efter….

Mirror Table fra Kristina Dam er jeg fuldstændig forgabt i. Jeg elsker kombinationen af spejl og marmor top, og jeg tror, at bordets spejloverfalde skaber masser af cool effekter og nye dimensioner i en møbleret stue. Det fås i to størrelser og med en lys eller sort marmor på toppen.

En anden stor forelskelse er det massive ‘Plinth’ bord fra Menu. En stor marmor klods i sort eller hvid, med flot finish giver noget af et statement i boligen. Jeg er vild med, at det er så stort og robust. Med det bord er det ingen sag at smække benene sikkert op på sofabordet, og der er masser af plads til et fint stilleben.

En samling af et par firkantede spejlborde som disse fra AYTM kunne også være sagen. Et par stykker sammen foran sofaen eller et enkeltstående som sidebord kunne være ret flot

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Allan l
    februar 25, 2018 at 03:37

    Hvis du, som jeg er til et mere råt upoleret look så laver københavnske Arrondissement nogle superlækre rå borde i metal, messing med forskellige overfladebehandlinger, har desværre aldrig set dem irl. men ville meget gerne da jeg finder deres billeder super lækre…… her er et link: http://arrondissement-cph.com/

    • Reply
      Malene Marie Møller
      februar 26, 2018 at 19:44

      Hej Allan

      Mange tak for input, det firma kendte jeg ikke, det ser rigtig flot ud, TAK fordi du deler.

      Kærligst Malene

Leave a Reply