TIL VÆGGEN (Walls) Uncategorized

6 smukke tapeter der ændre rummet markant!

T A P E T E R
___

Entré med smukt lysegråt gammelt karlekammerskab. Væggene er tapetseret med et smukt og poetisk blå-blomstret tapet og på gulvet står en rund rosa puf

Tapetet her er fra Borås og forhandles hos Beckers Farvecenter

Tapeter kan noget helt andet end maling! Jeg har eksperimenteret meget med tapeter i mit liv, og jeg elsker den måde, et tapet kan forandre et rum fuldstændigt. Ganske enkelt kan du uden hjælp fra møbler og nips, fastsætte en stemning ved hjælp at tapet. Du kan skabe et romantisk udtryk, et grafisk, et poetisk, et minimalistisk… osv. Billeder herover er sådan lidt boheme-romantisk, og selvom jeg ikke er til den romantiske indretningsstil, er jeg ret forelsket i det her tapet, og det det gør ved rummet.

Et kig ind i et skønt soveværelse med brunblomstret tapet og seng med brunlig velour sengetæppe.

Tapetet her er vintage tapet fra Retro Villa

Du kan gå all in eller blot tapetsere en enkelt væg eller bare en bane. Du kan tapetsere møbler, æsker eller store flytbar plader som kan stilles dekorativt op af væggen. Det fede ved at lege med tapet er, at det faktisk er så meget lettere end maling. I dag kan man købe færdigblandet tapetklister og det er utrolig let selv at klæbe op. Tapetser-arbejde tager det halve af den tid det tager at male. Når du maler en væg, skal du først dække af og benytte malertape (det er den værste del). Herefter skal du male alle kanter med pensel og så bagefter male med rulle. Når du så er færdig, skal du vente til det er tørt og derefter male det hele igen. Arbejder du med tapet, skal du blot måle op, rulle tapet lim på væggen og så klæbe tapetet op, derefter er du færdig og du behøver ikke engang at lede efter “helligdage”.

 

Jeg har samlet lidt inspiration til dig her …

 

Et kig ind gennem tre stuer en suite. Væggene er tapetseret med stribet tapet og karmen er malet grønne

Stribet tapet fra Ferm Living – Jeg er vild med, at man har malet karmen en kontrastfarve, og så kan jeg rigtig godt lide kombinationen af malede høje paneler sammen med tapet

 

Et børneværelse med tapet fra Ferm Living på væggene. i rummet står en fin reol i rosa med masser af legetøj og bamser

Det fineste tapet med frugter, designet så det passer til både piger og drenge. Diskret udtryk og skønne farver fra Ferm Living

 

Meget farverigt tapet, men det giver et frækt modspil til den eksklusive møbel- og interiørstil i rummet. Døren er malet lys grå, og det giver en meget blødere kontrast til tapetet end hvis den havde været hvid.

Meget farverigt tapet som det giver et frækt modspil til den eksklusive møbel- og interiørstil i rummet. Døren er malet lys grå, og det giver en meget blødere kontrast til tapetet end hvis den havde været hvid. Så et godt tip må være at overveje at male paneler og døre en farve, som giver en lidt blidere kontrast til tapetet. Tapet fra Eco Tapeter

 

Et lidt mere diskret tapet i en lækker farve og med et smukt organiske udtryk. Super smukt til de høje paneler og fyldningsdøren synes jeg. Tapetet er fra Ferm Living

Et lidt mere diskret tapet i en lækker farve og med et smukt organiske udtryk. Super smukt til de høje paneler og fyldningsdøren synes jeg. Tapetet er fra Ferm Living

 

 

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Nadia
    november 8, 2017 at 20:55

    Hvor er det fint!Nadia

  • Reply
    Maria Lybek
    april 4, 2020 at 19:52

    Smukkester billeder!! Hvor er den smukke reol fra på det billede med tapet med frugter? Det ligner den er rosa og træ.

Leave a Reply