Uncategorized

Indret dit eget hotel eller B&B… helt gratis!

Jeg hjælper lige en veninde og et TV-produktionsselskab med dette indlæg her, mest fordi jeg synes, at det her er et mega sjovt projekt og jeg gad vildt godt deltage selv.

Har du nogensinde leget med tanken om at starte dit eget lille hotel eller Bed & Breakfast? Altså både indrette det, og skabe et helt koncept omkring det? Det har jeg! Jeg gad virkelig godt at få sat rammerne til rådighed og få lov at indrette hvert et værelse, badeværelserne, gangarealer, lobby, restaurant osv. Bestemme hvilken type mad der skal serveres, på hvilket service og finder på små sjove særpræg, som gjorde mit lille B&B specielt og til et sted, der blev  anbefalet og talt om.

Selv har jeg efterhånden besøgt en del hoteller, og jeg oplever ofte, at jeg selv tager stilling til indretningen, værelserne, konceptet og om det fungerer for mig. Er det hyggeligt? Føler jeg mit godt tilpas? Er det lækkert? –Og føler jeg jeg får hvad jeg betaler for? –Og så tænker jeg faktisk næsten altid, hvordan ville jeg selv indrette det, konceptualisere det og hvordan ville jeg drive det. Hvilken oplevelse og følelse skulle mine gæster have her….? Måske er det bare mig der er lidt skadet af mit erhverv eller måske er det helt normale tanker, som også du tænker når du rejser ud?

DU har muligheden! Det har jeg også! – Skal vi kaste os ud i det? Tør du?

Tænk engang hvis du kunne tage 10 uger ud af kalenderen og få en kæmpe oplevelse, komme i fjernsynet og få lov at udleve en drøm, som i sidste ende kan blive til virkelighed… OG så i de smukkeste omgivelser på en af de der Danske charmerende ø’er, som de seneste par år er blevet, “stedet-man-flytter-hen” nemlig Ærø.

Tjek lige det her

TV2 Fri & Monday productions søger 3 par, der søger en ny start på livet. I 10 uger skal I renovere, indrette og drive jeres drømmehotel på Ærø. I bestemmer ALTING selv! I skal lave det bedste og mest indbringende drømmehotel på naturskønne og romantiske Ærø? Alle elementer er vigtige i kampen om at vinde dysten. Der bliver stillet hoteller til rådighed på Ærø, og I kan vinde en pengepræmie, der giver jer mulighed for at starte jeres helt eget sted hvor end, I ønsker det. I vil naturligvis økonomisk kompensation gennem de 10 uger…. Jeg er SÅ klar, wauw en fed mulighed ikk?

KRAV:

I skal være et par – og alle aldre kan søge.
I skal kunne tage 10 sammenhængende uger fri
I skal være gode håndværkere og have sans for indretning.
I skal være klar på at drive hotellet
Og I skal bo på hotellet under optagelserne.

Skriv til Marlene på marlene.weyboll@monday.dk eller ring på 2622 1704. Fortæl lidt om hvem I er, og hvorfor I drømmer om at drive jeres eget lille hotel eller B&B på Ærø, og så sende lige et par billeder af jeg også.

Et kunstprint af VISSEVASSE af de smukke og ikoniske små bådhuse på Ærø – Hvis man er bare lidt af en instagrammer, kan man ikke undgå at se disse huse blive fotograferet i massevis, de er meget fotogene og noget at et tilløbsstykke på Ærø, har jeg lagt mærke til

 

Indret dit eget hotel eller B&B… helt gratis!
Artikel
Indret dit eget hotel eller B&B… helt gratis!
Beskrivelse
Jeg hjælper lige en veninde og et TV-produktionsselskab med dette indlæg her, mest fordi jeg synes, at det her er et mega sjovt projekt og jeg gad
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply