Jeg er vild med madplakaterne fra MAD/PLAKAT! – I så mange år har madbilleder ikke kunnet særlig meget, ikke engang det de skulle kunne… altså at vække appetitten, men med sociale medier som Pinterest og Instagram gik der kunst og trend i at fotografere mad på nye måder, som på alle måder vækker appetitten og får mundvandet til at løbe. Jeg har sådan nogenlunde fanget grundprincipperne, når det gælder lækre madbilleder. Det handler om at holde sig til 2 max 3 farver. Dernæst er lyssætning afgørende, jeg tænder mest på de mørke billeder, hvor der er skruet op for kontrast og ned for eksponering. Sidste grundprincip er det perfekte og fotovenlige regi og omgivelser.
‘Figen’ som jeg har valgt som Dagens Poster, har ikke meget regi og heller ikke baggrund og miljø, men den spiller max fordi den er så dunkel og dyb. Baggrund og farve smelter nærmest sammen og den smukke dybe lilla farve får lov at brænde blidt igennem på en smuk og eksotisk måde…. Mmmm det er så lækkert!
FIGEN – MAD/PLAKAT kan købes her
No Comments