Til vi ses igen…

Et personligt indlæg med noter om Bali – For, at du ikke føler, at du er gået forkert, hvis det er boliginspiration du søger, vil du gennem indlægget finde Bali-inspireret design – Alt er fra TineK Home.

Sidste weekend var jeg ude og spise, og vi sad og talte om alt mellem himmel og jord (bogstavligt talt). Personen jeg talte med, har for nylig mistet sin mormor og var i færd med at tømme lejlighed – Den process kender jeg, den er hård, smuk, blød, bevægende og trist – Den kan virkelig rive éns indre i 1000 stykker, mens den samtidig kan være et vandfald af smukke minder, som både kan få én til at bryde i latter, i gråd eller i eftertænksomhed. Man kommer hele vejen rundt i følelsesregistret under en sådan oprydning og selv om det ikke virker sådan i øjeblikket, så tror jeg, at det at få lov at rydde op og få den afdødes kæreste eje pænt af vejen, virkelig kan være en stor hjælp til sorgprocessen.

Min farmor er en af de personer der har betydet allermest i mit liv – det ved I godt for jeg har skrevet om hende før. Det var en kæmpe sorg at miste hende, men jeg var så “heldig”, at få lov at være den, der sendte hende afsted på den måde jeg fandt bedst. Jeg fortalte min ven denne historie i weekenden og vi kom sådan til at grine for ved nærmere eftertanke, er jeg lidt bange for, at jeg måske ikke fik sendt hende helt så godt afsted som jeg syntes dengang – Why? … -kan du læse om her:

Batik og bare tæer

Min farmor var altid meget velklædt. Håret var langt og gråt og sad altid pænt sat op i en lille bred knold i nakken. Hun bar altid skjortebluser og slacks. Hun elskede sko, og hun havde virkelig mange…. primært små ballerinaer og hyttesko. Hun var DEJLIG, og jeg sidder her og smiler, når jeg skriver dette, for jeg ser hende så tydeligt for mig. De sidste år af min farmors liv, var hun så heldig, at hun blev inviteret på et par fuldstændig fantastiske rejser af en veninde som var godt ved “muffen”. Hun var bl.a. på Bali, og det blev hendes livs rejse! Jeg har aldrig set hende så lykkelig, som da hun kom smuk, strålende og solbrændt hjem fra den ferie.

Hun inviterede mig på middag, viste billeder og fortalte løs, med en livsgnist, der var så intens, at jeg blev helt misundelig. Pludselig udbryder hun: “Malene luk øjnene, du må ikke kigge” Jeg lukkede øjnene, og kunne høre hun forsvandt ind i soveværelset. Efter et par minutter kunne jeg fornemme, at hun trådte ind i rummet, “Nu må du kigge” råbte hun ivrigt  – Jeg åbnede øjnene og foran mig stod hun i bare tæer, med udslået hår (det havde jeg ALDRIG set før) iført en farvestrålende gulvlang batikkjole! “Er jeg ikke vidunderlig” grinte hun – Synet var virkelig vidunderligt, nok mest pga. af stjernerne i hendes øjne. Jeg havde aldrig nogensinde set hende i sådan et outfit, det var slet ikke hende, og pludselig slog det mig, at jeg havde aldrig set hende så fri, så lykkelig, og det gjorde mig så glad. Vi vidste godt begge to, at hun aldrig nogensinde ville bære den kjole foran andre end mig, den ville hænge i skabet som et minde resten af hendes dage. Hun ville aldrig turde klæde sig sådan offentligt.

Da farmor døde stod jeg stort set for det meste af hendes begravelse. Jeg valgte kiste, salmer, lavede et lille personligt salmehæfte og så skulle jeg ligesom også vælge hvad hun skulle have på. Jeg gennemgik hendes skab og der aller bagerst hang den – batikkjolen. Hmmm… se det mest naturlige ville være at vælge et par yndlingsslacks, et par pæne sko og en skjortebluse, men da mine fingre løb ned over batikkjolen, brød jeg sammen i en kombi af gråd og grin. Jeg mindes vores særlige aften, hvor hun havde stået strålende, lykkelig i bare fødder, med vildt hår iført denne kjole. Den lykke, der strålede fra hende den dag gjorde, at jeg tog en beslutning – Farmor skulle begraves med løst hår, bare fødder iført sin batikkjole, jeg ville så gerne sende hende lykkelig afsted.

Se beslutningen dengang og i nogle år frem føltes så rigtig, men da jeg forleden fortalte historien, kom jeg til at bryde sammen af grin. Shit tænkte jeg, tænk hvis nu, at den der himmel eksisterer – altså, at vi alle kommer et sted hen efter døden iført det vi blev begravet i. Tænk hvis hun render rundt deroppe i sin batikkjole og er rasende på mig, fordi hun ikke er i et af sine typiske sæt! Tænk hvis jeg får en ordentlig røvfuld, når jeg engang skal afsted for at genforenes med hende! Jeg tænker, at jeg nok heller må lade mig begrave i et par farmor-slacks, ballerinaer og en skjortebluse, så kan vi bytte, når jeg vi mødes. Jeg napper bare den der batikkjole – det gør jeg gerne for hende ♥

Jeg kom i tanke om en af mine yndlingsscener fra min yndlingsserie ‘FRIENDS’ – Den hvor Rachel og Ross ryder op i deres bedstemors hjem… den er så fin (og naturligvis drøn sjov, og helt ærligt, så er det så befriende når man også får lov at bryde i oprigtig latter selv når man er allermest i knæ af tristhed) – Få et gensyn med klippet

Artikel

Til vi ses igen…

Beskrivelse

Et personligt indlæg med noter om Bali - For, at du ikke føler, at du er gået forkert, hvis det er boliginspiration du søger, vil du gennem

Forfatter

Malene Marie Møller

Boligcious