Jeg har holdt øje med Amanda Lilholt i nogle år nu, først faldt jeg for hendes kunstprint tilbage i 2013 og senere for hendes smukke skænk. Amanda var bl.a. en af de designstuderende, som fik en dags ‘Blog take over’ på Boligcious sidste sommer, læs hendes indlæg her.
På North Modern stod hun så i år med hendes møbler, og jeg må sige, at jeg er så imponeret over hendes talent og hendes evne til at virkeliggøre sine designs i så ung en alder. Hendes design er meget nutidigt, men med en stærk reference til 50’erne. Designet er elegant og maskulint, og så mestrer hun altså even til at balancere smukt mellem et helt let svævende udtryk som samtidig har noget tyngde.
Her kan du se nogle af hendes nyeste møbler – Har du lyst til at se mere, så kan jeg glæde dig med, at der ER meget mere, tjek hendes site her
Foto lånt fra Amanda Lilholts Instagram profil
No Comments