Ikke-kategoriseret

Mindre sovs mere …

Skærmbillede 2016-08-08 kl. 13.30.38Jeg er vel det man kan kalde en “sovseglad” pige – Jep jeg er glad for sovs, meget glad for sovs 🙂
Da jeg var barn fik vi altid sovs, min mor er nemlig sådan en vaskeægte ‘Camilla Plum’ type. Hun ELSKER at lave mad, bruger kun de bedste råvarer og kræser for maden i timevis – Alt laves for bunden. Jeg elsker hendes mad og allermest hendes sovs:-) – I alle de år jeg boede hjemme, måtte jeg kun være ubemandet i køkkenet under madlavningen, hvis jeg fløjtede og klappede i hænderne samtidig, for så kunne jeg jo ikke stikke snablen i gryderne:-)

På trods af min kærlighed til sovs, så får jeg det meget sjældent, og det er ikke fordi jeg ikke selv laver en god sovs, jeg kan lave rocker-lækker sovs, men der skete det, at jeg fik en datter, som ikke kan lide sovs! Hun kan ikke lide sovs, som på ingen måde lide det. Stille og roligt holdt jeg op med at lave sovs, der var ingen grund til at bruge den ekstra tid på noget som kun jeg spiste. Men den der bøf og det der kyllingebryst det kan være en kedelig fornøjelse uden sovs til, så jeg begyndte at lave kolde yoghurtdressinger til købed i stedet og det er et hit både hos mig og min datter. Jeg savner faktisk ikke sovs i min hverdag, og NÅR jeg så ENDELIG får det som i dag, når min min mor kommer og forkæler mig, så GLÆDER jeg mig absurd til det – og i mit køkken skal jeg hverken fløjte eller klappe i hænderne, når jeg færdes der, for jeg er blevet voksen og det er MIT køkken:-)

Nå men det her indlæg, det skulle slet ikke handle om sovs, det skulle handle om alternativer til sovs – Kolde dressinger, som er perfekte til din grillede bøf fx. Jeg er så heldig at kende skønne Søren Staun, som står bag madbloggen Chefsseason.dk – Han laver VIRKELIG god mad, og han har lavet tre ultra lette og lækre dressinger, som du kan servere til dit kød.

 

Skærmbillede 2016-08-08 kl. 13.30.30
Dressing #1 – Citron & peber

Ingredienser:

5 spsk creme fraiche

1 spsk mayonaise

saften fra 1 halv citron

godt med frisk kværnet peber

smag til med salt

Skærmbillede 2016-08-08 kl. 13.30.46

Dressing #2 – Parmasan & timian

Ingredienser:

5 spsk creme fraiche

10 g fint revet parmasan

1 lille håndfuld frisk hakket timian

2 tsk citron saft

smag til med salt og peber

Skærmbillede 2016-08-08 kl. 13.30.08

Dressing #3 – Lime & karry

Se den sidste opskrift i MAN Isuues på side 80


Om dressing siger Søren bag Chefs Season selv: 

WEB-200x300Jeg skal ikke fortælle dig hvordan du skal grille din steak. Alle mænd har deres helt egen måde at grille på. De har lært det er deres fædre, som har lært det af deres fædre osv. Der er nærmest noget religiøst over det.

Noget jeg til gengæld nærmest føler mig forpligtet til at fortælle dig handler om din dressing. Forestil dig en lørdag aften. Du har inviteret vennerne på besøg til grill og en kold, købt det lækreste kød slagteren havde, valgt nogle lækre grøntsager til en salat, og måske endda bagt brød og sørget for lidt kartofler. Det lyder altsammen meget lækkert, men så sker der noget. Det går helt galt, for frem kommer en færdiglavet tube creme fraiche dressing. Du ved den hvide, høje, gennemsigtige gummiflaske. STOP! Jeg bliver så ærgelig af det! Det smager jo ikke godt.

Drop den kedelige, monotone købedressing og lav den selv! Det tager kun 5 min. og så smager det langt bedre!

Her får du mit bud på 3 forskellige creme fraiche dressinger, så du kan frelse bordet for gennemsigtige tuber. Og så kan de endda bruges til en sandwich dagen efter. Selv tak 😉

Få inspiration til lækker mad hos Chefsseason.dk

Mindre sovs mere …
Artikel
Mindre sovs mere …
Beskrivelse
Jeg er vel det man kan kalde en "sovseglad" pige - Jep jeg er glad for sovs, meget glad for sovs :-) Da jeg var barn fik vi altid sovs, min mor
Forfatter
Boligcious

No Comments

    Leave a Reply