Ikke-kategoriseret

Håndlavede kinetiske mobiler

Jeg er ret vild med mobiler, både fordi jeg er vokset op med flere af Flensteds mobiler i mit barndomshjem, og eftersom jeg selv bor med loft til kip, har jeg en mobile hængende –  eller på godt dansk uro –  der giver liv i det ellers tomme rum.

For et halvt års tid siden faldt jeg over Kinetic Mobiles Copenhagen, som Kenneth Gyde Poulsen og Stine Tranekjær startede op i sommeren 2015. De håndlaver mobiler, der er ret så skulpturelle, og som balancerer rigtigt smukt.

Kinetic Mobiles Copenhagen

Kenneth og Stine har en fælles fascination af værker af Alexander Calder (US), Ib Geertsen (DK) og Bruno Munari (IT), der alle tre har lavet hængende kinetiske skulpturer. Kinetic er det engelske ord for bevægelsesenergi, og bevæglesen er netop de kinetiske mobilers særkende; små poetiske skulpturer der påvirkes af selv de mindste luftstrømme, og derfor altid er i bevægelse.

Med tendensen med en farvet væg i vores hjem, kan man skabe en baggrund, der får ens ting til at tage sig ud på ny, fx en hvid lampe op mod en mørk væg, en reol der med sine linjer kommer til udtryk med en farvekontrast på væggen, og som her en hvid mobile op mod grå eller lysegrøn væg. Det er ret elegant og udtryksfuldt.

 

Kinetic Mobiles Copenhagen

Kinetic Mobiles Copenhagen

.

Nogle af mobilerne fra Kinetic Mobiles Copenhagen
kan hænge fra loftet, andre har base i en fod af beton.

.

Kinetic Mobiles Copenhagen

Kinetic Mobiles Copenhagen

.

Kinetic Mobiles Copenhagen er et samarbejde mellem designer Kenneth Gyde Poulsen og billedkunstner/grafiker Stine Tranekjær. Kenneth har mange års erfaring fra stillinger i den danske design- og modebranche, senest som commercial manager hos Norse Projects. Stine er uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Design, og har siden sin afgang i 2009 arbejdet med spatiale farvevirkninger og papirbasserede trykketeknikker. Stine har løst opgaver for store og små firmaer samt udstillet sine værker på kunstmessen Art Copenhagen og Charlottenborgs forårsudstilling. Sammen formgiver og fremstiller Kenneth og Stine disse håndlavede kinetiske mobiler.

.

Kinetic Mobiles Copenhagen Stine Kenneth

.

Kenneth og Stine et lille værksted på Islandsbrygge i København,
hvor de formgiver hver enkelt mobile.
Kinetic Mobiles Copenhagens mobiler er fremstillet i bemalet metal,
og hver mobile er unik og fremstillet i hånden.

.

Kinetic Mobiles Copenhagen

Du kan snart se mere om Kinetic Mobiles Copenhagen på deres hjemmeside
kineticmobilescopenhagen.dk

Indtil da kan du hoppe over på deres instagram-profil
kineticmobilescopenhagen

og se flere af deres uroer,
og kontakte dem, hvis du er interesseret i at købe en mobile.

De laver også personlige og rumspecifikke mobiler i stor eller lille skala,
hvis du skulle have et ønske en mobile til et bestemt sted!

.

Må du få en ro-lig weekend – Rikke Majgaard

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Håndlavede kinetiske mobiler
Artikel
Håndlavede kinetiske mobiler
Beskrivelse
Jeg er ret vild med mobiler, både fordi jeg er vokset op med flere af Flensteds mobiler i mit barndomshjem, og eftersom jeg selv bor med loft til kip
Forfatter
Boligcious

No Comments

    Leave a Reply