I sidste uge deltog jeg i lanceringen af Cereals spritnye city guide, og det var faktisk ganske specielt og med stor stolthed, fordi den fjerde city guide fra Cereal er en city guide om København. 
København altså, din gamle røver, jeg elsker dig og kærligheden voksede lige lidt længere ind i himlen, da jeg bladrede i Cereal COPENHAGEN City guide. Cereal har en helt unik evne til formidle i ord og billeder på den smukkeste vis. Udtrykket er så sart, smukt og æstetisk, at det tager pusten fra mig. Den perfektion, der tydeligt ligger i alt, hvad der kommer fra Cereals hånd er på en eller anden måde rørende, fordi passionen for den viseulle storytelling skinner igennem med en sådan kraft og kompromisløshed, at man bliver nød til at klappe lidt i hænderne.
Grundtvig Kirke troner så smukt og på en eller anden måde også råt. Jeg har boet tæt på kirken her og gået mange ture på kirkegården. Når man træder ind i kirken mærker man et sus i kroppen i af dens mægtighed, ro, skønhed og størrelse. Det er en utrolig smuk oplevelse at sidde i denne kirke alene og bare være.
Jeg er opvokset i Birkerød, 25 min. kørsel fra København. Jeg elskede at komme til København og det skete lige præcis hver tredje måned, når børnepengene kom. Så skulle vi ind til byen og have tøj. Det foregik i Dalle Valle (tjahhh det var hvad der var råd til). Vi stod af på Nørreport St. og det var med en vis spændning og jublen i maven, når jeg gik hånd i hånd med min mor og lillebror ned gennem Pisserenden. Min mor fortalte flere historier om byen, hun elsker også København og jeg synes hun var så klog og vidste så meget (det synes jeg stadig). Hun bad os flere gange, når vi gik i Københavns gader om at kigge op, for det glemmer man altså og det er faktisk meget meget smukt at kigge op på alle bygningernes detaljer, når man færdes i de store gamle byer. Jeg husker altid mig selv og mine børn på at kigge op. 
Cereal COPENHAGEN City guide har fanget alle mine yndlingssteder (Jeg synes dog lige vi mangler Copenhagen Street Food og evt. lidt Christiania), men essensen af alt det lækre er der og jeg forelsker mig på ny i byen som jeg bladrer i bogen.
HÖST, den smukkeste restaurant i København, efter min mening.
Lørdag aften gik min veninde og jeg ned af Istedgade. Vi var på vej ned for at drikke et par Cocktails på Boutique Lize på Enghave Plads. Vi gik gennem den brogede del at Istedgade, der hvor luderne, narkomanerne og de hjemløse holder til, den “grimme” del af Kbh, den ægte del – en del som efterhånden kun strækker sig over et par hundrede meter. Et par ældre hjemløse mænd smilede stort da vi passerede dem og hilste hjerteligt, “Go’aften smukke damer”, vi hilste varmt igen selvfølgelig og ønskede dem en god aften. Min veninde og jeg talte om, hvordan kvarteret her var blevet “ryddet” gevaldigt op og hvor ufattelig lille den “brogede” del var blevet. Som man skrider ned at Istedgade oplever man hurtigt, at gaden bliver “pænere” og “pænere”, her er ikke plads til “grimhed”, vi talte om hvornår området ved Maria Kirken mon bliver helt ryddet og “pæn”. Jeg håber faktisk ikke det sker, der skal være plads til alle og vi bliver nødt til at se livet fra alle dets aspekter, så vi bliver mindet om, at det hele altså ikke er så hipt og rosenrødt. Livet er ikke sådan, det er også barskt og hårdt, og det nytter ikke noget at pakke alt det “grimme” og “dårlige” væk eller pænt ind, det forsvinder det ikke af. Lad os omfavne forskelligheder og påskønne, at København er en by, der skal kunne rumme alle. Og husk at mød dem du møder, også narkomanerne og de hjemløse med et varmt smil og ønsk dem en god dag.
Vi sluttede aftenen af i Kødbyen, udendørs på Noho og vi sludrede videre om de mennesker vi så, om de kontraster vi oplevede og om hvordan Købehavn er en by i konstant forandring, men dog stadig altid genkendelig, hjemlig og smuk.
Du kan købe Cereals City Guides hos New-mags.com
No Comments