UDENDØRS

En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have

Forelskelse ved første blik, den kender du godt ikk? Det gør jeg, jeg har oplevet det et par gange, og det er en stærk følelse. Du falder med et brag, du svæver på en lyserød sky, alt kan lade sig gøre, intet er umuligt og fremtiden er allerede planlagt oppe i dit hovede. Du glæder dig, er varm indeni, smiler konstant og tænker 24/7 på din nyfundne kærlighed. Du er fuldstændig urealistisk, du tillader ikke at registrere de røde lamper, der flasher, og hvert et bump på vejen fejer du væk og undskylder. Du knokler for at få det til at fungere, du nusser og nurser, du giver al din opmærksomhed, og lægger alle kræfter i.
Langsomt opdager du, at de der lamper lyser kraftiger, og du indser, at bare fordi du er forelsket, behøver det ikke at være gengældt, men den er svær at æde ikk? Fordi, når nu du har så store forventninger og så stærke følelser, så er det da ubegribeligt, at det ikke er gengældt. Hvornår er nok nok? Hvornår accepterer du, smider håndklædet i ringen og slipper drømmen som har fyldt så meget? Det er vel individuelt hos os alle, men på et eller andet tidspunkt slipper du drømmen og ser realiteten i øjnene, du kan ikke kæmpe alene og hvem gider da også det? Du rejser dig op, kigger på hvad du har og skaber en ny drøm, som er tilpasset på en måde som du kan være i… og være godt i!

En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have

Det her lyder som en kærlighedshistorie mellem to mennesker, det er jeg godt klar over, og det er med vilje, for vi kender det vel alle sammen. Men det kan nu også være en kærlighed til et job, et projekt, en drøm eller en have. Jeg forelskede mig ved første øjekast i mit hus og min have. Jeg så mig selv skabe den perfekte have med smukke “mormor-bede” fuld af vilde blomster i en smuk farvepalet. Fra april til september skulle bedenes blomster afløse hinanden, jeg så det hele for mig, så smukt så det ud. Jeg ville samle smukke buketter dagligt, plukket i egen have, samle bær fra mine frugtbuske, bage tærter, hvilket er totalt urealistisk for jeg hader at bage kager, men altså kærlighed gør blind, og man ser sig selv handle og drømme helt urealistisk. Jeg tænkte slet ikke på, at tingene ikke kommer af sig selv, at det kræver arbejde, blod, sved og tårer. Jeg tænkte ikke på alt det ukrudt, der skulle holdes nede. Jeg knoklede i den have. Jeg lugede bede så min negle flossede og mine hænder var fulde af vabler og blødende rifter. Min ryg og mine knæ var ømme og haven tog så meget af min tid. Jeg anede ikke hvad jeg foretog mig, jeg plantede bare alt muligt, der så pænt ud, og jeg tænkte mig slet ikke om. I mange år lå jeg hver sommer med numsen i vejret og kæmpede for den have, jeg hadede hvert minut –  jeg er stædig, jeg er en fighter, og jeg skal have brugt alt, hvad jeg har i mig for at opgive mine drømme! Da bloggen her kom til verden, var det som at træde ind i et nyt forhold. Jeg lagde alle kræfter i, den var blevet min nye store forelskelse. Haven var der stadig, og den gav mig dårlig samvittighed hver dag, fordi jeg ikke gad at passe den. Jeg var flov over, at den stod der og lignede en vildmark, og jeg undskyldte over for mine gæster når de besøgte mig.

En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have

Pludselig en dag, gjorde jeg op med mig selv, at min haves og mit forhold måtte komme til en ende. Drømmen var brast, kærligheden var væk, og jeg slog op med min have. Jeg accepterede at jeg ikke var et have-nusse-menneske, at mine bede aldrig ville blive som jeg drømte om, og at det var helt okay. Mange steder fjernede jeg bedene og såede græs i stedet. Bedene i forhaven, reducerede jeg så de blev meget små og var overkommelige og så fik jeg bygget en stor terrasse. Jeg elsker stadig blomster og farver i haven, men de kan lige så godt smides i krukker og skiftes ud som sæsonen skrider frem. En hyggelig have kan sagtens skabes med krukker, lanterner og skønne møbler og det har jeg gjort. Jeg er nyforelsket i min have, vi er nu i et lykkeligt forhold, hvor der er plads til alle de fejl vi begge har.

Der er stadig ukrudt langs indkørslen og mellem fliserne, græsset er til tider meget langt og mosset i plænen kan jeg faktisk godt lide, det er dejligt at træde på. Ingen er perfekte. Vi genfandt kærligheden i det øjeblik vi mødte hinanden der hvor vi var. Jeg har lært meget om kærlighed gennem det her forhold, og vi klarede den min have og jeg, i det øjeblik vi accepterede hinanden som vi var, kunne vi skabe et forhold som vi begge kunne være i ♥

Her skal du få en rundtur i min have…

En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have

En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have
Artikel
En kærlighedshistorie og en tur rundt i min have
Beskrivelse
Forelskelse ved første blik, den kender du godt ikk? Det gør jeg, jeg har oplevet det et par gange, og det er en stærk følelse. Du
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Mette Larsen
    juni 25, 2016 at 22:10

    Tænk, jeg kunne slette ikke forestille mig en have finere end den du viser frem her 🙂

    • Reply
      Malene Marie Møller
      juni 27, 2016 at 09:14

      Kære Mette

      1000 tak, det er jeg glad for at høre, græsset er lidt højt men jeg nyder at den bare er sig selv, så kan jeg slappe af og være det samme.

      Kh. Malene

Leave a Reply