DAGENS POSTER -(TODAY'S POSTER) Kunst

Simone Aaberg Kærn

Kunstneren og pilot Simone Aaberg Kærn står bag dagens billede, et litografi som helt sikkert har en kunstmission, som mange af hendes billeder har. Hun har brugt flyvningen og luftrummet i sin kunst, som en metafor for vores individuelle frihed og et rum fri for politiske grænser. Kunst må gerne inspirere til samfundsdebat, derfor synes jeg dette billede kan noget, udover at være feminint og flot komponeret.

Simone Aaberg Kærn

Litografiet ‘Simone Aaberg Kærn No Title 3’
kan købes hos Edition Copenhagen

.

Går du efter kunst skabt af internationale og danske kunstnere, er Edition Copenhagen virkelig værd at tjekke ud løbende. Det  er et af ​​de førende litografiske værksteder i verden. Værkstedet blev etableret helt tilbage i 1959 og ligger på Christianshavn. Det er de tre partnere Rasmus Urwalds, Dannie Vieten og Peter Wissing Sørensen, der står bag det kunstneriske fristed og galleri, hvor den inviterede kunstner kan skabe sin kunst. Det originale litografi bliver trykt i et begrænset oplag, som er aftalt mellem kunstneren og værkstedet, og det sælges nummereret og signeret af kunstneren. Du kan følge dem på facebook og se, hvad der sker i værkstedet og lander i deres webshop.

Simone Aaberg Kærn

Edition Copenhagen

.

En aero-helt

Jeg bliver nød til lige at fortælle lidt om Simone Aaberg Kærn. Jeg har altid synes, hun er sej. Kan huske, jeg læste i Information, at hun kalder sig selv for aero-feminist, og det har hun vist både i sine billeder og handlinger. Tænk sig, hun læser i en avis, at en teenagepige fra Afghanistan største drøm er at blive pilot. Simone, som jo selv er pilot, beslutter sig for at gøre pigens drøm til virkelighed. Hun køber et fly, en 40 år gamle Piper Colt og flyver 6000 km fra Lille Skensved til Kabul i det krigsramte Afghanistan. Da hun endelig ankommer til grænsen til Afghanistan, nægter det amerikanske militær hende indrejse, men Simone er ikke villig til at opgive sin kamp for frihed. Det hele er dokumenteret i filmen ‘Smiling in a Warzone’.

.

Jeg har et af hendes billeder hængende af Chefpilot Raisa Surnachevskaja,
som er en del af 45 malede portrætter af kvindelige piloter fra Anden Verdenskrig.
Serien hedder ’Sisters in the sky’, og er fantastisk.

Simone Aaberg Kærn

Simone Aaberg Kærn

 

 

 

 

 

Simone Aaberg Kærn
Artikel
Simone Aaberg Kærn
Beskrivelse
Kunstneren og pilot Simone Aaberg Kærn står bag dagens billede, et litografi som helt sikkert har en kunstmission, som mange af hendes billeder har. Hun har brugt flyvningen
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply