I går handlede det om Slow Coffee tendensen (se indlægget her) – I dag handler det om tekander, for te er virkelig også en trend igen, og te tager altså den tid, te tager. -Så her er altså tale om Slow Living, jomindre du drikker brev-te. Jeg kan godt lide kaffe, men det var først da jeg passerede 30 år at jeg fik smag for det. Te derimod, te har jeg drukket i litervis. Jeg drikker 2-3 kopper te hver morgen og det samme om aftenen. Det har jeg gjort siden jeg var barn. Jeg drikker “rigtig” te, ikke brev-te, men sort te i løsvægt. Den te jeg drikker skal trække 5-8 min. så det går ikke voldsomt hurtigt.
Udover at være te-elsker, så har jeg også en samler mani når det gælder te-kander – Jeg har over 7 tekander stående, jeg synes der findes så mange fine – Her får du 4 af mine favoritter.

Denne kande købte jeg på et marked for halvandet år siden. Jeg forelskede mig fuldstændig på stedet i den smukke stolte tepotte og det fine håndværk. Den minder mig om en svane. Den står helt mat i overfladen, hvilket jeg elsker og så er den meget skulpturel. Tepotte af keramiker Charlotte Kristensen

Elsker Ts’e kanden fra Lyngby Porcelæn. Jeg var så heldig at få en i julegave. Jeg elsker proportionerne, rillerne og den lille tud og hank. Igen en mat overflade – Af Lyngby Porcelæn

Et meget japansk udtryk, men alligevel med et fint strejf af Skandinavien. Mat og enkel med en fin hank af træ. Endnu en smuk kande, som står i mit skab. Nordic Tekande fra Skagerak

Den her kande står ikke hos mig endnu, men det kan den jo komme til. Jeg har skævet til den længe, jeg kan nemlig så godt lide, hvordan hank og tud er næsten ens… Det giver et helt nyt udtryk. Lovatt hedder den og den er designet af Catherine Lovatt
Læs også


1 Comment
Freja
maj 4, 2016 at 20:24Så fine! Vil du ikke lave et indlæg med fine kopper der passer til alle kanderne?
Meget gerne i keramik 🙂