Uncategorized

Provokernede og fascinerende Maria Torp

Provokernede og fascinerende Maria Torp

En af mine absolut yndlingskunstner er den talentfulde Maria Torp. Jeg interviewede engang Maria til en kunstartikel jeg lavede for Mad & Bolig. Hun er en fascinerende kvinde, meget kunstnerisk, super dejlig og meget interessant. Jeg endte med at købe et af hendes værker, så man kan sige, at det jeg tjente på artiklen, brugte jeg inden de var helt tjent ( … -jeg følte mig præcis som Niarn når han rapper: “jeg drak hyren op”). Man skal være godt ved muffen hvis man vil investere i Marias kunst, men jeg tror virkelig på, at det ER en investering, som vil kunne betale sig. Heldigvis laver hun engang imellem en meget limited edition print af sine værker – Dem kan du købe hos Galleri Christoffer Egelund i Bredgade ( -også et af mine yndlingsgallerier). Christoffer har også en webshop, hvor du kan købe de eksklusive kunstprint, se her

Provokernede og fascinerende Maria Torp

Værket her hedder ‘Joint’ – Elsker titlen og måden hun virkelig har fanget en helt specifik stereotype på. pssst… det kan købes som kusntprint, just saying

Marias arbejdsmetoder betager mig meget. Der ligger lange arbejdsprocesser bag et maleri og hendes tilgang er fascinerende. Hun arbejder med fotorealisme med referencer til pop-art. –Men hendes arbejdsmetode tager kunstformen i en ny retning.
Hun tegner først smukke abstrakte drømmeagtige tegninger i blæk. Herefter iscenesætter hun ud fra brudstykker af tegningerne – Hun hyrer modeller og stylist og sætter scenen til hendes maleri. Herefter fotograferes hele setuppet og så starter selve maleprocessen. Kig nøje på billederne, er det ikke vildt at man kan male så virkelighedstro? Zoom ind på glas og smykker, jeg kan stadig kigge på mine billeder her hjemme, og jeg fyldes med beundring omkring hendes evner hver gang.

Provokernede og fascinerende Maria Torp

‘The Dinner’ – Det her var det værk, jeg kom til at købe med hjem. Zoom lige ind på glasset og uret… -Er det ikke vildt, at man kan male sådan? – Værket er voldsomt i udtrykket, lidt vulgært, men det er det jeg er så vild med. Det ligner ikke noget af det jeg har hængende i forvejen, så det er så dejlige en provokation på min væg mellem alle de “pæne” værker, og det er det billede på væggen, der altid drager dem som besøger mig!

De seneste malerier er malet på flyttekasser, en alternativ form, som fungerer frækt, en anelse provokerende, men også forfriskende og nytænkende. En flyttekasse kan vi alle relatere til. Vi putter alle vores værdier kassen, og så får den værdi. Uden indhold er kassen værdiløs. Når Maria maler smukke klassiske portrætter på en flyttekasse – så tager hun den historiske og klassiske kunst, som hun mestrer til fulde, og piller det højtidelige og benovede væk – hun får rykket kunsten videre. Hun twister og udfordrer vores kunsthistorie på fin og respektfuld måde.
Provokernede og fascinerende Maria Torp
Provokernede og fascinerende Maria TorpProvokernede og fascinerende Maria Torp

Om Maria:

Maria Torp 1975 uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2007. Hun kan sin kunst, -den klassiske kunst og de bedste teknikker. Hun holder meget af klassisk kunst, lader sig inspirere af den, og elsker at udfordre den og skabe dialog med sine
værker.
”Jeg tager udgangspunkt i den klassiske kunsthistorie, og ser hvad jeg kan få ud af den i dag,
ved at vride og twiste den.” fortæller Maria.Provokernede og fascinerende Maria Torp

 

Provokernede og fascinerende Maria Torp
Artikel
Provokernede og fascinerende Maria Torp
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply