“The Primary factor, is proportions”
-Arne Jacobsen
Design Letters har gennem en årrække haft et tæt samarbejde med Arne Jacobsen. Det er naturligvis ikke helt muligt, Arne Jacobsen er her ikke længere, men han efterlod en masse skitser, tekstiler, tegninger m.m. Smukke og spændende skatte, som hans barnebarn Tobias Jacobsen varetager og passer på. Så når et firma som Design Letters får rettigheder til et mønster eller et design, så er det Tobias der suverænt er med inde over alt, hvad der skabes derfra.
I tæt samarbejde med indehaver Mette Thomsen, er der nu pustet liv i en usædvanlig smuk vase. Vasen blev oprindeligt designet til SAS Royal Hotel i København – Hotellet som Arne Jacobsen tegnede og indrettede i 1961. Vasen er i stål, så den har en lækker tyngde og en smuk overflade. Den buttede formgivning, gør det umuligt at se denne vase uden at række ud og røre. Selv min søn på 5, drejede om på hælen, da jeg pakkede den ud og spurgte: “mor må jeg lige holde den der?” – Se det er lækkert, når et design taler til sanserne på den måde. I mine øjne er det lige præcis der, hvor det magiske sker og et design KAN noget!
Processen med at genskabe vasen har bestemt ikke været let. Det er en kompliceret sag at skabe så fuldendt en form, fordi den er sammensat af to stykker. Det tog også sin tid før formen var helt rigtig, og kunne godkendes af både Tobias og Mette. Jeg synes resultatet er utrolig fint. Vasen fås i to størrelser og i to farver. En sort og en smuk grøn. Den grønne er skabt med udgangspunkt i farven fra den berømte suite 606 – “Arne Jacobsen suiten”. De to farver minder mig om et kig ud over Københavns tage – De sorte tegl og de irrerede kobbertage, -et syn jeg aldrig bliver træt af.
En anden nyhed fra Arne Jacobsen og Design Letters er FLOWERS. Et sæt sengetøj og vendbart sengetæppe med anemone-motiv malet af Arne Jacobsen. Man mener, at det blev malet i 40’erne. Arne Jacobsen var en dygtig maler, og malede mange malerier med blomstermotiver. Han flygtede til Sverige under 2. Verdenskrig og levede i eksil. I denne periode fokuserede han meget intenst på sine malerier.
Flower-printet vil man også kunne finde på notesbøger og blyanter, men også porcelæn. Sammensætter man det med Design Letters typografiske alfabet porcelæn, får man en ret fin dynamik mellem noget organisk og stringent. Besøg Design Letters her.
Du kan også læse mit interview med Tobias Jacobsen fra i sommer – der gemmer sig faktisk en masse spændende historie, hvis du er interesseret. Du finder det her
Læs også


1 Comment
Tina Hansen
februar 28, 2016 at 19:58Flot – hvor er sengebordet fra?