Kähler lancerer et nyt stel Kaolin, som med sit nordiske formsprog og rene linjer, er en hyldelst til det enkle og det multifunktionelle design. Det er også en hyldest til materialet kaolin, en naturlig bjergart som er et af de fineste og reneste materialer, der bruges til fremstilling af porcelæn. Stellet er selvfølgelig lavet af dette delikate materiale og har fået sit navn efter det. Som modige og kontrastfulde elementer til serien er der dele i stål og træ. Tilsammen udgør det et eksklusivt og multifunktionelt stel.
Designeren bag er Cecilie Manz, og hun har endnu engang skabt et moderne produkt, hvor essensen er enkelthed og fokus på det funktionelle. Det er hvidt, stærkt, let og rent i sit udtryk. Cecilie Manz er én af vor tids største designere. Hendes design hylder enkelhed, ærlighed og autenticitet, og hendes tilgang er kompromisløs. Hvid er ikke bare hvid – stellets hvide tone er nøje udvalgt, så det har et varmt blødt skær. Kaolin designserien er endnu et eksempel på, hvordan hun skærer helt ind til benet, så stellets enkle, hvide look tillader at maden og det gode selskab bliver sat i centrum.
No Comments