Finurliger figurer og trædyr

Var det noget med et dyr derhjemme, altså sådan et der er skabt af træ og humor? I dag vil jeg vise tre designere, der arbejder med træ og skaber små finurlige dyr, og en der laver finurlige væsner. Alle appellerer de til leg og fantasi, og som skulptur i boligen tilfører de noget befriende og sjovt.

Finurliger figurer og trædyr

Den første er danske Sort Slips Hvidt Slips, der skaber disse herlige dyr af kasserede spærrestænger, der er skåret i forskellige længder og former for så at skabe et dyr i røde og hvide farver. De står rå og primitive, og appellerer til fantasien. Et skønt og anderledes modspil til legetøj og hjemmets polerede objekter. En af deres elefanter er flyttet ind hos mig, og den beriger med noget skævt.

Finurliger figurer og trædyr

Se flere af Sort Slips Hvidt Slips’ trædyr lige her, og du har mulighed for at købe via deres webshop.

Det næste dyr, du skal møde, er nogle håndlavede ænder, der er lavet af overskydende træ fra produktionen af snedkererede møbler. Det er amerikanske Daniel Moyer Design, der laver disse ‘fdup.duk – the sidekick’. Det er da en ‘lokkedue’ hvis man er til finurligt trælegetøj!

 

Finurliger figurer og trædyr

Han har også lavet disse cool Superhelte ‘fdup.duk – supehero’, og som ænderne er de alle unikke og nummerede.

Finurliger figurer og trædyr

De kan erhverves via Daniel Moyer’s Webstore.

Du skal også lige opleve de her små træskabninger af taiwanske Yen Jui Lin. Det er formidabelt håndværk og en vidunderlig fantasi, der skaber disse søde små figurer, som både er legetøj og skulpturer. Jeg ville gerne eje sådan en lille fyr.

Finurliger figurer og trædyr

Se mere af Yen Jui Lin’s omhyggelige håndværk på hans facebook profil.

Her til sidst skal du se dyrene som argentinske Flavio Siganda skaber. Serien hedder ‘Animaderos Wooden Animals’, og det sjove ved dem er, at man kan dreje rundt på halen og sætte dyrenes sammen, som man vil, da delene er sat sammen af magneter. Til trods for deres enkle former er de er ret udtryksfulde. En skulptur der appellerer til leg med udtryk.

Finurliger figurer og trædyr

Se mere og køb via hans webshop eller her.

 

Finurliger figurer og trædyr
Artikel
Finurliger figurer og trædyr
Beskrivelse
Var det noget med et dyr derhjemme, altså sådan et der er skabt af træ og humor? I dag vil jeg vise tre designere, der arbejder med træ og
Forfatter
Boligcious

Rikke Majgaard

Leave a Comment

Email (will not be published)