Indlægget er lavet i samarbejde med Multiform, stylet, fotograferet og skrevet af mig
Torsdag morgen meget tidlig hentede jeg Nadia fra Foodfantatic og kørte til Kolding. Nadia og jeg havde en date med MULTIFORM. Jeg skulle style det samme køkken på tre forskellige måder og Nadia skulle prøve at arbejde/kokkerere i et luksuskøkken. Det var en god dag, hvor vi lærte hinanden rigtig godt at kende og, hvor jeg ENDELIG fik lov at smage Nadias mad. Hun tilberedte nemlig en lækker middag, som du kan få opskriften på lige her: Foodfantatic.dk
Jeg tog hjem fra Kolding med fyldt mave og med store køkkendrømme. Der er altså noget over et køkken i den kaliber som Multiform leverer. Smukt, gennemarbejdet, gennemdesignet, funktionelt og en fryd for øjet.
Nå men… -Et køkken, 3 stylinger, sådan lød opgaven. Jeg besluttede at tage udgangspunkt i HAM og HENDE og DEM. Jeg ville prøve at skabe en visuel historie om HAM før HENDE… HENDE før HAM…. og mikset af DEM.
Let the show begin …
Før HAM…
Før han kom ind i billedet, boede HUN alene. Køkkenet var yndlingsrummet, selvom hun ikke var dygtig til det med mad, kunne hun godt lide at tilbringe tid derude. Det var her hun sad med veninderne før turen i byen, det var her hun langsomt vågnede op med en varm kop te med morgenradioen summende i baggrunden.
Før HENDE…
Før han mødte hende boede han alene. Han arbejde meget, og køkkenet var hans frirum. Udover badeværelset og soveværelset tilbragte han ikke tid i husets øvrige rum. Alt foregik her i køkkenet. HAN var (er) passioneret omkring vin, whisky og madlavning. Køkkenet brugte han til at eksperimentere med nye retter og prøvesmage vine med vennerne.

poster lånt fra Bodie & Fou
HAM + HENDE = DEM
De… altså HAM og HENDE mødtes og blev ret hurtigt et par. De flyttede sammen. De havde hver deres smag, men det blev hurtigt hende, der tog styring mht. indretning. De blev synkroniseret på den front, plejer han drillende at sige. Han laver stadig maden og køber vinen. De er ikke bare kun de to længere. 2 stk. er kommet til – to små piger. Køkkenet er stadig omdrejningspunktet, her hersker kaos på den gode måde. Det er her det sker, det er stadig i køkkenet, der er det fortrukne rum og her de ender med deres gæster eller bare dem som familie.
En lille kort livshistorie i et Multiformkøkken. Pointen med min historie var egentlig, at når man vælger at investere i et kvalitetskøkken, kan det ende med at være en partner for livet. Køkkener som dem Multiform laver, er i så god kvalitet, at de kan holde i MANGE år. Det kræver en hel del designmæssigt at skabe et look, som er tidsløst. Ofte kan man ændre køkkenet ret meget ved hjælp af de ting man putter i det. Man kan male en væg, skifte fliserne ud og på den måde holde køkkenet opdateret og tidssvarende, men det kræver at rammerne er tidsløse, og det synes jeg at dette køkken er!


2 Comments
Lisbet Ørts
november 23, 2015 at 21:12Jeg er helt vild med dine tre styles!
Især hende før ham 😉 Hvor er den fine store vase fra – den blå-grønne? 🙂
Malene Marie Møller
november 23, 2015 at 21:50Det er jeg glad for at høre Lisbet. Vasen er fra Broste Cph.