Jeg har længe været lidt forelsket i venskabet mellem den amerikanske fotograf Theron Humphrey og coonhound hunden Maddie. De to har rejst gennem 50 stater i USA, og er blevet de bedste venner.
Det er der kommet en række fantastiske fotos ud af, som egentlig startede med et ’tilfældigt’ billede af rejsefælden Maddie, der blev sat oven på bilens tag. Der skete noget magisk for Theron Humphrey, da han så motivet. Sidenhen er det blevet til mange fotos af Maddie, der enten slænger sig afslappet på en sofa, eller som imponerende balancer på næsten alt.
De mange fotos er endt op i en bog, som rummer de mange unikke billeder af Maddie og et venskab.
Bogen kan købes på Amazon.
Theron Humphrey’s hjerte banker for, at hjemløse hunde får et nyt hjem – Maddie fik han selv fra et hjem for hjemløse hunde. Han arbejder pt på en film, der skal vise og understrege, at kæledyr beriger vores liv, og ved at tage os af de ‘uønskede’ dyr – der egentlig står for at blive aflivet – kan vi måske holde bestanden af husdyr nede. Du kan læse mere om det på hans hjemmeside This Wild Idea.
Der er så mange fine billeder på Maddie’s hjemmeside …
– og jep, de ‘to nære venner’ har skam også en Instagramprofil – Thiswildidea. Her uploader Theron Humphrey ret ofte billeder af yndige, tålmodige og frygtløse Maddie.
Ups, det blev til et laaangt indlæg – men jeg sagde jo, at jeg er lidt forelsket i det projekt!
No Comments