I dag har jeg overladt min blog til en ung og super talentfuld designer. Hun hedder Amanda Lilholt, og jeg stødte på hendes navn første gang for et par siden i et lidt andet regi nemlig kunst. Dengang studerede hun, det gør hun stadig, og jeg spår, at hun bliver en vi virkelig skal hold øje med. Byd velkommen til dygtige Amanda…
AMANDA LILHOLT
Jeg hedder Amanda Lilholt Hurup er 26 år gammel og går på mit sidste år på Kunstakademiets Designskole, hvor jeg bliver færdiguddannet møbeldesigner næste sommer. Jeg har boet 7 år i København og bor lige nu i en 2værelses lejlighed lige ved Kødbyen, men jeg er født i Århus, vokset op på Samsø fra jeg var 2-13 år og tilbragte mine ungdomsår i Silkeborg hvor jeg blev student i 2008 og flyttede derefter til kbh med det samme.
“Jeg har altid haft en skabertrang, en trang til at kreere noget med mine hænder. Jeg kommer ud af en kreativ familie, og det har derfor været naturligt for mig at kigge på farver, kompositioner og materialer. Men jeg fandt først rigtig ud af, at det skulle være møbler, da jeg, tilfældigt på en netcafe i Vietnam i 2009, så en video fra Danmarks Designskole. Det ramte et eller andet inde i mig, og det var som om, at brikkerne faldt på plads. Jeg tog derefter på højskole som kunne forberede mig til at søge ind. Jeg søgte efterfølgende ind på designskolen og fik en plads.”
En skænk i bambus….
Bambusskænken er et forsøg på at skabe et møbel som udtryksmæssigt, materialemæssigt og funktionsmæssigt udfordrer den gængse måde vi normalt opfatter en skænk på. At lave et møbel som i sig selv fremstår som et objekt, der taler til sanserne, men som samtidig har en funktion. En skænk, som ikke kun har til formål at skjule indholdet inde bag ved, men som er delvist åben og kan ændre udtryk og karakter alt efter, hvor man vælger at placere skydelågen, og som igen kan ændre karakter og udtryk afhængigt af, hvad man vælger at stille indeni og ovenpå. Ved at arbejde med forskellige flader i forskellige niveauer og i forskellige farver og materialer, skabes en rytme og et spil i et ellers klassisk “fladt” type møbel.
Det hele startede med en metode jeg selv udviklede, hvor mit fokus var at indarbejde et eller flere kunstneriske elementer i en designproces. Det var ikke planen at lave en skænk, men metoden resulterede i dette produkt. En metode som starter abstrakt og slutter ganske konkret, hvor funktionalitet bliver erstattet af intution i de første faser af processen. En metode som skal sikre, at produktet er nytænkende og personligt og ikke blot en kopi af en allerede eksisterende trend.
Jeg har arbejdet med begreberne dekonstruktivisme og flaneur i en kombination. Formålet med at benytte dekonstruktivisme var at finde et formsprog, hvor formålet med flaneurbegrebet var at have et område/sted som dannede argumentation for farver og materialer på den valgte form. Dekonstruktivismen bestod i at bygge de fire mest basale arketyper i 1:5; sengen, bordet, stolen og reolen for bagefter at fjerne funktionen fra hver arketype på forskellige måder. De fjernede funktioner resulterede i en bunke rester, som blev sammensat på forskellige måder. Området jeg valgte at være “flaneur” i, var Nørrebro, fordi Nørrebro er fascinerende med sin diversitet. En analyse af Nørrebros befolkning, facader og områder gav nogle nørgleord at abejde videre med og som kunne styre formgivningsprocessen. De vigtigste nøgleord var diversitet og lag på lag. Disse nøgleord havde jeg i baghovedet da jeg satte resterne sammen på forskellige måder, især lag på lag blev styrende.
En analyse af sammensætningernes muligheder resulterede i skænken. Sammensætningerne bar præg af mange flader, der var sat sammen lag på lag, hvilket gav nogle enormt interessante rummelige forløb som kunne inkorporeres i et opbevaringsmøbel. Farverne er fundet ud fra Nørrebros facader. Bambus er valgt på grund af dets lag på lag opbygning og fordi træets udtryk har en spændende diversitet. Metalpladerne er tilføjet for at skabe en rå kontrast til træet, igen for at imødekomme nøgleordet; diversitet.
Skænken er et resultat af en metode som tillod en personlig, kunstnerisk og intuitiv proces.
Indlægget er skrevet af Amanda Lilholt
No Comments