Kähler: Hvad betyder håndværket i dag?

Hej alle!
Her på Boligcious’ inspirerende blog kan I i den kommende tid læse en masse om Kähler og vores univers. Vi håber, I har lyst til at følge med og få en masse ny viden om os og vores keramik! Vores første indlæg på bloggen handler om vores store kærlighed til keramikken og håndværket.
Hos Kähler taler vi ofte om vores stolte håndværkstraditioner, som er en stor del af vores univers, produkter og DNA. Men hvad betyder det egentlig, når noget er håndlavet i dag?

Hos Kähler laver vi ikke bare keramiske produkter – vi elsker keramik og dets uendelige muligheder. Samtidig elsker vi selv at have et produkt stående derhjemme, som ikke blot er smukt, men også har det ”touch of hand”, som gør produktet unikt med sjæl og charme. Derfor er det vigtigt for os, at Kählers produkter har netop de detaljer og finesser, som adskiller dem fra andre.

Alle Kählers produkter skabes af nogle af landets bedste designere, kunstnere og keramikere, der i tæt samarbejde med Kählers dygtige produktudviklere, skaber de nye keramikkollektioner. Den farverige Mano-series finurlige formsprog er for eksempel skabt af den dygtige keramiker Jeanette List-Amstrup på hendes værksted. Her arbejder hun med at fylde gips I en ballon, hvorefter hun ælter ballonen, så den får den rigtige form. Ballonen skal holdes helt stille, indtil gipsen er størknet. Så tager hun ballonen af og har nu en form, som kan bruges til at støbe keramikken efter.

Kähler: Hvad betyder håndværket i dag?

Når Mano-kopperne skabes på værkstederne, er de igennem hele 12 håndprocesser. Her er det altså virkelige menneskehænder, som nænsomt pudser kopperne til, glaserer dem i de mange farverige glasurer og kvalitetstjekker dem. Til sidst står man med et produkt, som har været fulgt af professionelle mennesker fra start til slut – præcis som på det gamle Kähler-værksted for 176 år siden.

Designprocessen og udformningen af produkterne er forskellig fra gang til gang, men fælles for dem alle er, at det gode håndværk og smukke design er i fokus – det har Kähler haft tradition for i mange, mange år.

Når vores Urbania-lyshuse laves, udskæres hvert eneste lille vindue i hånden – måske det ene vindue bliver lidt skævere, større eller mindre end på et andet lyshus, og for os er netop den lille forskel vigtig for at bevare vores kunstkeramiske arv og sikre, at hvert eneste produkt har været igennem den håndproces, som giver keramikken sjæl og identitet.

Vi håber, det gav jer et lille indblik i vores håndværkstraditioner. Har I lyst til at læse mere, kan I besøge vores website her

Læs med på søndag, når vi fortæller historien om Danmarks mest berømte vase – lige fra oprindelsen til et stort jubilæum i stribernes tegn. Og så sætter vi gang i en lækker give-away!


Indlægget er skrevet af Kähler Design i forbindelse med Boligcious Summer Blog Take Over

Kähler: Hvad betyder håndværket i dag?
Artikel
Kähler: Hvad betyder håndværket i dag?
Beskrivelse
Hej alle! Her på Boligcious’ inspirerende blog kan I i den kommende tid læse en masse om Kähler og vores univers. Vi håber, I har lyst til
Forfatter
Boligcious

3 Comment

  1. Hej!

    Er træbakken også fra samme mærke?

    • Hej Lise,
      den fine egetræsbakke er fra Hay :-)

  2. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre uden Kähler i mit liv… Det er så smukt.

    indretningogstil.wordpress.com

Leave a Comment

Email (will not be published)