Blog TAKE OVER Kunst Uncategorized

Spænd campingvognen for bilen – og lad os så komme af sted.

ViSSEVASSE: Sådan bliver du Dalai-Lama-agtig-afslappet, selvom din sommerferie i Danmark regner væk

Den danske sommer er en lunefuld størrelse. Men selvom man kan få lyst til at give hende skolelærer-typen en kindhest (sådan én der virkelig niver!), når hun med super, selvtilfreds mine siger:

“Der er intet vejr, der er dårligt vejr. Der findes kun dårlig påklædning”

Så er det værste ved hende og den sætning jo, at den er sand, og vi derfor er nød til at give hende ret. For det handler ganske enkelt om forventninger.
Hvis vi kan skrue forventningerne til antallet af solskinstimer i vores sommerferie ned til et minimum, så er det meget lettere at blive lykkelig over den ene vidunderlige solskinsdag, hvor børnene vitterlig kunne lege vandkamp med bar mås, uden at få blå læber, klapre tænder og udvikle istapper på albuerne. Og så græder vi ikke længere snot over de andre seks dage den uge i sommerhuset, hvor vi pakkede os ind i uldtrøjer, regntøj og sydvest.

Spænd campingvognen for bilen - og lad os så komme af sted.

Vi har nu i alt 10 Danmarksplakater. Øverst fra venstre: Camping | Badehusene | Lillebæltsbroen | Storebæltsbroen | Klinten | Fiskebådene | Fyret | Bondehuset | Møllen | MasterneBadehusene

Så med de nedsatte forventninger, pakker vi campingvognen fuld af badetøj, badeluffer, klipklappere, køletaske og krydrer med uldtrøjer, ditto sokker, regntøj, paraplyer og varmedunke. Og masser af spil og stearinlys. Og kakao.

Tak Boligcious, fordi vi må tage jeres læsere med på en forventningsafstemt ferie i vores plakatunivers, der nu rummer i alt 10 Danmarksplakater 

Spænd campingvognen for bilen – og lad os så komme af sted.

Måske var du på campingferie som barn? Og måske er du også en af dem, der som voksen har (stor-) hånet ferieformen og har sat lighedstegn mellem den og ølmave, plasticblomster og farvestrålende joggingdragter? Men der blæser nye, milde sommerbriser henover campingferien – den er blevet moderne igen.
Og det forstår vi godt her hos ViSSEVASSSE. Det er nemlig den oplagte måde at opleve vores lille Kongerige på.
Og langt de fleste ferier i Danmark tænker vi, indebærer en køretur over en af vores smukke broer. De fleste af os kan nok skrive under på, at det kan være den smukkeste oplevelse i solopgang… og den mest nervepirrende tur i hård kuling.

Spænd campingvognen for bilen - og lad os så komme af sted.

Broer over Lillebælt og Storebælt 

Hvis campingvognen har rusket sig henover sund eller bælt i vindstyrke af stormstyrke, så bliver vi til gengæld belønnet af det danske landskab, med både stokroser, bindingsværk og de gamle møller, der lugter lidt af tjære og viser os hvilken vej vinden egentlig blæser.

Spænd campingvognen for bilen - og lad os så komme af sted.

Den danske mølle og Bondehuset skulder ved skulder.

Vi kører videre helt ud til kysten, og måske stopper vi på stranden og sætter en drage op.

Spænd campingvognen for bilen - og lad os så komme af sted.

De stolte Master og de sommerlige Badehuse.

I skumringen sætter vi os lige der, hvor vi kan holde øje med det solmodne korn. Vi kan kun høre lærken, en stille summen fra de gamle højspændingsmaster og drømmen om at sommeren skulle fortsætte sådan for altid.
Kraszzzzzshhh!!!!… (indsæt selv lyd af pickup på pladespiller!) Men så er det, vi husker forventningerne! Så er det, vi husker skolelærer-typen, vi gerne ville give en kindhest!

For om det så regner hele dagen i morgen og DMI varsler skybrud, samtidig med en stiv kuling med vindstød af orkanstyrke rusker faretruende i både nagelfast og løsøre, så fisker vi uldtrøjer og sydvest frem, eller stearinlys og Yatzy – og så tager vi en dyb indånding og glæder os over alt det smukke vi har – lige ude foran vinduet. (Altså selvom skybrud kombineret med vindstød af orkanstyrke nok gør det fuldstændig umuligt at se en hånd for sig.)

Spænd campingvognen for bilen - og lad os så komme af sted.

Ærøs Badehuse ligger som perler på en snor.

Vi var på Ærø i forsommeren – her er de små badehuse vant til lidt af hvert, når det kommer til vejret, og her vil vi elske at holde en sommerferie – om den byder på sol eller sorte, regnfulde skyer og stormende kuling.

Rigtig god (forventningsafstemt) sommer!


Indlægget er bragt af VISSEVASSE i forbindelse med Boligcious Summer Blog Take Over. Vi takker for en skøn tur rundt i landet, det var en fornøjelse!

 

Spænd campingvognen for bilen – og lad os så komme af sted.
Artikel
Spænd campingvognen for bilen – og lad os så komme af sted.
Beskrivelse
ViSSEVASSE: Sådan bliver du Dalai-Lama-agtig-afslappet, selvom din sommerferie i Danmark regner væk Den danske sommer er en lunefuld størrelse. Men selvom man kan få
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply