Da arkitekt Mogens Lassen (1901-1987) designede den minimalistiske foldestol i forbindelse med Snedkerlaugets Møbeludstilling tilbage i 1955, mente producenterne, at den var for fremsynet til at sætte i produktion. Da vi opdagede – og købte – den patinerede originale stol på en auktion næsten 60 år senere, var det kærlighed ved første blik og vi er stolte over nu at kunne præsentere ”Saxe” som en del af by Lassens SS2015 kollektion.
Mogens Lassen var et legebarn, som influeret af sin omverden, konstant eksperimenterede med stilarter, grundformer og materialer. Saxe er en kærlig hilsen til nordens egne materialer, træ og læder og et eksempel på Mogens Lassens særlige evne til på fineste vis at forene funktion og æstetik på højt niveau. Vi er dybt fascinerede af Mogens Lassens visionære visioner og synes det er et privilegie endelig at kunne introducere dette stykke unikke designhistorie på markedet.
Som i Mogens Lassens arkitektur er intet ved den karakterfulde og tidløse stols udformning overladt til tilfældighederne og alt er beregnet ned til mindste deltalje. Det kraftige, udspændte læder smyger sig om træet og danner en nærmest harmonisk, organisk form. De rundede nitter i messing langs bagsiden bryder med det ellers stringente udtryk og eksemplificerer, at Mogens Lassen ikke var bange for at gå mod strømmen og bryde med konventionerne. Mens kritikerne helst så nye former på Snedkerlaugets udstillinger, fastholdt Mogens Lassen værdien i tidligere tiders kunsthåndværk, som han nyfortolkede og gjorde til sin egen. ”Møbelsnedkerne ryster i bukserne når de ser mig”, udtalte han og fremhævede dermed sin position som en vellidt enfant terrible i faget.
Den sammenklappelige stol indbyder til en ekstra gæst i selskabet og er med sit stringente, enkle udtryk perfekt i store såvel som små kvalitetsbevidste hjem – og mindst ligeså aktuel og moderne her 60 år efter.
Saxe (design: Mogens Lassen 1955) koster 9.995 kr. og er i butikkerne nu.
Indlægget er bragt af by Lassen i forbindelse med Boligcious Summer Blog Take Over
Læs også


No Comments