Mød Lotte N. Knudsen Møbeldesign

I uge 26 har jeg stillet min blog til rådighed for danske designstuderende. Jeg håber du vil tage godt i mod dem. I dag er det Lotte N. Knudsen som får ordet. Lotte er i gang med 6. semester møbeldesign på VIA Design i Herning. Lotte fortæller ærligt om de mange udfordringer hun mødte på sin vej – puha det har ikke været en let process, men resultatet er FLOT – Tag godt imod hende. 

Hej alle boligcious-læsere,
Mit navn er Lotte N. Knudsen og jeg er 6. Semester møbeldesign studerende på VIA Design i Herning. (Tidligere TEKO)

Jeg har fået muligheden for at fortælle lidt om et projekt, som jeg har arbejdet med de sidste 4 måneder. Et projekt som har været noget af en rutsjebanetur på godt og ondt og en proces, der var alt andet end snorlige og ideel, men dog også et projekt, som endte med det helt rigtige produkt for mig.

Tilbage i efteråret 2014 blev vi briefet af skolen omkring det kommende projekt. Skolen havde i år fået mulighed for at få en stor stand i Lambrate-området til møbelmessen i Milano.

De første 4 uger af projektet arbejdede vi med en udefrakommende designer, hvor vi kiggede på bæredygtige og alternative materialer. Tema’et for projektet var nemlig ressourcer og hvor vi sikrer fremtidig generationers eksistensgrundlag. Jeg indrømmer gerne, at jeg syntes at denne del af projektet var en stor udfordring.

Udfordringen var først og fremmest at finde et materiale, som var brugbart, holdbart, fornybart, møbel-egnet og ikke mindst et materiale som man selv var begejstret for. Jeg valgte at arbejde videre med filt fra plastikflasker, men dette var dog mere af nød end lyst, da dette materiale virkede til at være til at bearbejde.

Kort før jul var det så tid til en slags midtvejskritik, og feedbacken var ikke overvældende fra de 3 lærere og min præsentation bar nok også præg af, at jeg heller ikke selv syntes, jeg havde fundet den rigtige idé endnu. Den idé, som ville føles rigtig for mig og den ide, som viser hvad jeg står for som designer.

Vi havde vejledninger 2 gange om ugen med 2 af de lærere, som skulle deltage i udvægelsesprocessen. På trods af, at vi havde fået en stor stand, var der nemlig ingen garanti for at komme med. Produktet skulle leve op til høje krav om finish, en god historie og selvfølgelig godt design.

Jeg havde i juleferien forsøgt at finde en ny ide at arbejde med, og var kommet frem til noget træ og genbrugsglas kombineret. Jeg havde nogle gode ideer til produkter, men havde dog svært ved at koble en god historie til projektet. Og der gik nok lidt for lang tid inden jeg indså, at den ide vist bare skulle have været kasseret, i hvert fald ifh. til dette projekt.

Så da jeg besluttede mig for at starte forfra og komme i en ny retning – der vel 5-6 uger til deadline for aflevering af prototype. Jeg gik tilbage til multifunktionalitet, som jeg faktisk havde skitset lidt på dengang jeg arbejdede med filt-ideen. Jeg endte med en reol, som kunne udvides alt efter behov og syntes egentligt, at nu var jeg på rette spor. Det blev atter tid til vejledning – der var 4 uger til deadline. Jeg præsenterede mit produkt og min ide.
Desværre fangede vejlederen slet ikke min ide, og kunne faktisk ikke engang se meningen med et sådant produkt. Her bagefter kan jeg godt se, hvad hun mente, men på det tidspunkt var feedbacken dog lidt nedslående og bekymringen for ikke at nå i mål med projektet, var i den grad til stede.

Alle gode gange tre

En dag før vejledning – og jeg måtte se i øjnene, at jeg var nødt til at have en eller anden form for ide klar, for at kunne beholde bare en lille smule håb om at blive færdig til tiden.
Jeg satte nogle rammer op for mig selv. Jeg vidste, jeg ville arbejde videre med multifunktionalitet, og det skulle være en slags videreudvikling af et møbel, som findes i alle hjem. Jeg satte 2 timer af til at skitse løst og fast.

Alle ideer blev hurtigt kradset ned på papir, og derefter måtte jeg vælge de skitser, hvor der var noget som kunne være interessant. Et sted på mit papir, havde jeg noteret 1 bliver til 2, og det blev grundideen for mit produkt.

 

 

Forløsningen

Jeg var atter til vejledningen og denne gang fangede han min ide. Det var ren forløsning! Vejlederen var endda meget begejstret for ideen, og kom med forslag til, hvordan jeg hurtigt kunne komme videre, hvilket jeg i den grad havde brug for.

Mit produktet endte med en spisestol, som kunne udvides med en ekstra siddeplads. Jeg fik travlt med at finde en snedker som kunne lave en prototype for mig til fornuftige penge. Det var ikke let, men en ældre herre forbarmede sig over mig. Med mindre end en uge hentede jeg stellet hos snedkeren. Derefter var det videre til polsterkursus, hvor jeg selv skulle polstre sæderne til stolen.

Jeg nåede det!

Tanker omkring “A Chair for Two”

Flere og flere flytter ind til byerne og ofte på mindre plads. Det stiller større krav til de møbler som vi omgiver os med. Derfor jeg har designet en stol, som med et minimum af ekstra materialer kan trækkes ud til en bænk. Dermed opnår man optimal brug af alle elementer i stolen såsom ryg, sæde, ben og får dermed udnyttet ressourcerne optimalt.

AFSLUTNING – KOM JEG MED PÅ MILANO MESSEN?

Nej det gjorde jeg ikke. En lang liste med udvalgte navne blev offentliggjort, jeg scrollede ned og nederst i bunden, under kategorien IKKE UDTAGET, stod mit navn – AV…. 4 måneders, op og nedture, tvivl og jubelråb, røg på gulvet med et brag.

Chancen for at få lov til at vise mit design for hele branchen var væk, det føltes så uretfærdigt.

Begrundelse: De vurderede at sammensmeltningen af stol og bænk ikke fungerede ikke. Propositionerne var ikke i orden. Den havde måske været bedre bare som bænk…. Det var den feedback jeg fik.

OPTUR

 

På opfordring af venner og familie, sendte jeg min stol ind til Bolia Design Award. Stolen endte med at være blandt top 10 ud af næsten 400 designs.

Og ja, så muligheden for at få dette indlæg på Danmarks førende bolig blog, hvem havde set det komme for 3 mdr. siden? Ikke mig, det er helt sikkert.

Min moster, som er kunstner har lært mig at man aldrig skal give op lige meget hvor nedslående et afslag kan være, for pludselig åbner der sig en mulighed, som man ikke havde set komme og så er det bare om at gribe chancen. Hele denne oplevelse har bekræftet hendes vise ord.

Jeg ønsker held og lykke til alle designstuderende med deres kommende projekter. Husk, at hvis I en dag ender med et projekt, som i den grad sejler fuldstændig, kan det stadig godt ende positivt!

Rigtig go’ sommer…

Med venlig hilsen

Lotte Nygaard Knudsen
flnkdesign.dk