TREND: Kaktus København

TREND: Kaktus København

Hvis du ikke har opdaget, at verden er blevet grønnere på alle planer også i boligen, så er det på tide, at du kravler ud fra hjemmets 4 vægge, og ser hvad der sker omkring dig. Det åbenlyse er jo, at det er blevet forår…. YAY, det er skønt, men det er ikke kun udendørs de grønne livsbekræftende skud skal nydes. Lige nu står vi over for en kæmpe trend i boligen, og den er grøn, på alle planer. Både økologi, genbrug og planter. Planter i boligen er et MUST, og særligt kaktusser og sukkulenter skal du have i din bolig, hvis du skal være bare en lille smule med på boligmoden.

TREND: Kaktus København

Jeg har omfavnet tendensen. Jeg havde ellers for længst opgivet at holde planter, for jeg er elendig til at passe dem (mens jeg skriver lige netop denne linje, rejser jeg mig lige og smutter i stuen for at vande planter… jeg lærer det aldrig!). Heldigvis er kaktusser blandt de aller hotteste planter, og dem har jeg naturligvis anskaffet mig en del af, for de passer lige til mit temperament. De har ikke behov for meget vand, de er næsten umulige at slå ihjel.
Sukkulenter er på toppen af Plante-hitlisten, og de er ligesom kaktussen nemme at holde. Begge plantetyper er utrolig smukke og skulpturelle. Faktisk har de så forskellige og personlige udtryk, at man kommer til at holde af dem, de ligner små skønne figurer.

TREND: Kaktus København TREND: Kaktus København TREND: Kaktus København

KAKTUS KØBENHAVN

Tre unge piger: Maja Samsø Bastian, Gro Samsø Bastian og Cecilie Krawack deler en kærlighed for kaktusser og sukkulenter og derfor har de skabt den første konceptbutik i DK med fokus på kaktus og sukkulenter: KAKTUS KØBENHAVN.

Kaktus København samarbejder med et lille dansk gartneri, som dyrker mange forskellige typer kaktusser. Her bliver planterne dyrket og nusset kærligt om. Hos Kaktus København vil du også kunne købe udvalgte potteskjulere og ophæng til dine planter.

TREND: Kaktus København

Du kan finde Kaktus København på markeder i Aarhus og København hen over foråret og sommeren. Til maj åbner Kaktus København butik og showroom i Jægersborggade – du kan følge med på Kaktus Kbh’s blog og få information om, hvilke markeder du kan finde dem på.

Kaktuskbh.dk

TREND: Kaktus København
Artikel
TREND: Kaktus København
Forfatter
Boligcious

One Comment

  1. Jeg får så lyst til at tilføje her, at kaktusser & sukkulenter også var Arne Jacobsens ynglingsplanter, netop pga det skulpturelle.
    Også som baggrund for mere farverige planter ( orkideer m.m. ) fungerer de bare supergodt :-)

Leave a Comment

Email (will not be published)