Jeg har i et stykke tid ledt efter nogle nye spisebordslamper, og det er ikke lige til – nok i virkeligheden fordi der er et hav at vælge imellem.
Jeg har ledt efter noget helt simpelt og elegant, som står en smule mere skarpt end en rå industriel lampe. Både vores sofa og hylder er hjemmelavede, og har derfor ikke en super finish. Det er en ret bærende del af indretningen i stuen, og det kunne derfor være en flot kontrast med en lampe, der har nogle helt rene linjer og lækre detaljer.
Jeg har efterhånden kigget på rigtig mange klassiske pendler, men synes, jeg støder på samme problemstilling med dem alle sammen. Enten så hænger den for højt så jeg bliver blændet af pæren eller så hænger den for lavt så man ikke kan se personen på den anden side.
Nu har jeg endelig fundet en løsnings, jeg håber der virker. Og ja de klassiske gamle glødepære er måske ikke ligefrem en banebrydende ny trend, men synes jeg har fundet et design der får kombineret det rå look fra glødepæren og nogle lækre enkle linjer.
Valget er faldet på den nye Amp Lamp fra Normann Copenhagen – de er super frække, lækkert materialevalg og et cool design. Fatningen er af marmor, og den giver lampen et ekstra twist – fed detalje! Lampen fås både i en grønlig og grå nuance, begge 2 ser godt ud, men den grønne version bliver den, der skal hænge i min stue.
Rigtig god søndag!
Oscar
Læs også


3 Comments
Stine Kreateten
februar 22, 2015 at 11:46Lækker lampe.
Jeg giver dig helt ret. lamper er død besværlige at vælge. fx mangler vi ordentligt lys i havestuen, men det er så svært at vælge. Mest fordi det ligesom kræver en vis “hygge” – men samtidig ikke må blive for “mormor-sommerhus-agtigt”. Løsningen lige nu er et miskmask af gamle lamper fra alle mulige perioder af IKEAs designhistorie – ikke videre kønt! SÅ jeg kan bestemt sætte mig ind i problematikken!
God søndag 🙂
Lisbeth Glud
februar 22, 2015 at 11:47Synes det er et godt valg, meget flot lampe. Og til at betale.
Men hvordan er det med lyset, blænder det ikke, eller kan man undgå det ved at regulere i hvor højt/lavt den hænger?
Kan du nøjes med 1 stk. over spisebordet? Det vil bestemt være flot med 3 på række, måske i forskellige niveauer.
Oscar Haumann
februar 22, 2015 at 17:33Hej Lisbeth
Jeg var nede at se lampen nede i butikken og der synes jeg ikke det blændede, men jo min tanke var også at koble dem til en dæmper. Ja lige præcis helt enig, mit spisebord er ikke så stort så jeg har tænkt mig der skulle hænge 2 stk.