I tråd med den sidste uges indlæg om planter i boligen, faldt jeg fornylig over disse skønne urtepotter, designet af hollandske Tim van der Weerd.
Urtepotterne er opkaldt efter den tropiske planteslægt Monstera, som også er ‘modeller’ på billederne herunder. Jeg er helt vild med potternes lette og elegante udtryk! De ultratynde ben, der giver designet deres meget skrøbelige og organiske udtryk, består i virkeligheden af stålwirer, der derefter er dækket af formbar epoxy, og til slut højglanslakeret med hvid lak.
Monstera-serien har indtil videre to modeller: Monstera magnifica og Monstera fugiens. De to “efternavne” hentyder til pottens form og udtryk – Magnifica betyder ‘ophøjet’ og Fugiens betyder ‘flygtende’. Designeren hentyder i et interview på dezeen.com til, at der sagtens kan tænkes at komme flere medlemmer af familien senere.
Pris ved forespørgsel hos Tim van der Weerd hér
2 Comments
Helle Rick
januar 7, 2015 at 19:22Hold nu op hvor er de bare super flotte. Nok lidt farlige med 4-benede dyr i huset.
Tror da lige jeg skal kigge lidt nærmere på dem 🙂
Maria Fynsk Norup
januar 8, 2015 at 09:55Hej Helle,
hvor er det dejligt at høre at du synes om dem også! Mon ikke de 4-benede kan lære at gå udenom? 😉
KH Maria