Juleshopping i London lyder bestemt ikke som nogen dårlig idé, nye og spændende butikker blandet med store klassikere. Få klaret juleshoppingen i ro og mag uden gavestress i nye omgivelser (de lange køer kan du nok ikke undgå). Jeg er typen, der løber rundt i Københavns gader den 23. og køber alle gaverne, men i år skal det være nok, og jeg er nu officielt gået i gang med gaveindkøb.
HVIS jeg havde muligheden for at tage et smut til London i løbet af de næste par uger, skulle jeg uden tvivl forbi en super fed butik ved navn O’Dell’s store. Butikken ligger lidt i udkanten af centrum, men er bestemt et besøg værd hvis du sætter pris på eller leder efter nogle utrolig lækre herresager. Kan du ikke nå forbi London i denne omgang så fortvivl ej, besøg O’Dell’s lækre webshop www.odellsstore.com.
Go’ 2. søndag i advent.
Her er et par ting som jeg er ret vild med.
1. Elegant ur 2. Espresso kop 3. Cement plante holder 4. Rum frisker 5. Diamant lampe
1 Comment
Tine Weis
december 9, 2014 at 19:09Aaajjj, hvor er det pudsigt og sjovt 🙂 Ha ha. Jeg læser selvfølgelig artiklen, fordi jeg skal til London i julen. Synes, det lyder som en rigtig spændende butik, så jeg klikker ind på linket for at se, hvor jeg kan finde butikken.
Her må jeg så skraldgrine .. for den ligger i selvsamme gade, hvor jeg skal hen!! Og hvor jeg har været utallige gange, da det er gaden, min kæreste bor i .. ha ha. Og jeg har også været i den fede butik flere gange!! Hmmm, men jeg har aldrig lagt mærke til navnet. Silly me 😉 Hermed anbefalet af mig også <3