Der er bare noget lækkert over en rigtig fed lænestol, der indbyder til, du skal sætte dig ned på en efterårssøndag – Hvor du ikke skal andet end at lade op til den kommende uge.
Jeg har i lang tid kigget efter en lækker lænestol, der passer perfekt til min søndagsavis, men det er bestemt ikke nemt, og jeg har svært ved at beslutte mig for hvad jeg egentlig vil bruge den til. På den ene side vil det være fedt med en enkelt og elegant stol, men på den anden side – hvor ville det være lækkert med en behagelig og komfortabel stol, hvor jeg kan få mig en lille en på øjet. Der er nok ikke nogen tvivl om, at man sidder helt ualmindeligt fantastisk godt i en Joey/Chandler flyderstol med benstøtte og hele svineriet, men der er præcis 0% sandsynlighed for, at sådan en stol kommer indenfor min dør. Så ja, lækkert design vinder over mit indre dovendyr – Det skal være pænt at sidde godt.
Hermed mit bud på fem forskellige stole som jeg synes er helt fantastiske både i sig selv selvfølgelig, men også som inspiration. Jeg er især vild med kombinationen af rå læder, træ og stål, det spiller rigtig godt sammen og giver rummet et råt maskulint look. God fornøjelse og rigtig god søndag.
#1 – Wegners “Nøglehullet” – den stol indbyder bare til en god lur.
#2 – Simpel og enkel stol fra Maruni – som designeren skriver, “En stol med komfort, hvor jeg ville tage en lur”.
#3 – Den super enkle og lidt anderledes lænestol “Rod and Weave” fra EricTrine.com. Jeg kan kan rigtig godt li’ det simple stel kombineret med det rå læder.
#4 – Pricey, ja – Lækker, mon ikke – Ønske?, bestemt!!! – Børge Mogensens “Jagtstol”… synes den taler for sig selv!
#5 – Den 5. stol faldt jeg over på Designtrade og er designet af Lærke Zesach Krabbe. Fantastisk stol som man sidder godt i, yderst lækkert design og så passer den til min lille stue – PERFEKT!!!
3 Comments
Cille
oktober 12, 2014 at 21:30Hej. I ved vel ikke hvor den fine plakat med fuglene på første billede kommer fra – den med “lyttede du kun til stormen…”. Kan huske, at jeg har set den før – men ikke hvor :-/
God aften herfra, Cille
Louise Isager
oktober 13, 2014 at 13:10Hej Malene
Hvor finder man stolen fra Lærke Zesach Krabbe og til hvilken pris?
Oscar Haumann
oktober 14, 2014 at 10:07Hej Louise
Sidst jeg snakkede med Lærke var stolen desværre ikke sat i produktion, men man kan jo håbe det snart sker! Jeg holder i hvert fald øjne og øre åbne 🙂