Borde (Tables) Kontoret (Office) Stue (Livingroom)

Smukke nyheder og flotte klassikere fra Naver Collection

Forleden besøgte vi Naver Collection i det smukke Pakhus 11 nær ved Langelinie, og havde fornøjelsen af at se nyheder (og gamle favoritter) hos den danske designvirksomhed. Det gamle pakhus var fyldt med flotte og gennemførte møbler i træ, med smukke kontraster i corian og stål. Spiseborde med sindrige folde-udtræk, der var gemt under bordpladen; retro-inspirerede jalousi-skænke og -skabe; smukke kommoder og reoler; formstøbte spisebordsstole – og meget mere.

Smukke nyheder og flotte klassikere fra Naver Collection
Foto: copyright Boligcious/Malene Marie Møller via @boligcious instagram
Nyt: Vi var ret vilde med det elegante og smarte ‘Turn’ bakkebord, med vendbar bakke, hvor den ene side er i finér og den anden i laminat. Det findes i to størrelser med en diameter på hhv. 50 og 65 cm. Vejl. pris fra 4.870 kr.

Smukke nyheder og flotte klassikere fra Naver Collection
Foto: copyright Boligcious/Maria Fynsk Norup
En anden favorit blandt nyhederne var den utroligt smukke Tulip stol. Her i valnød med sorte træben – den fås også i sort- og hvidbejdset samt i eg. Vejl. pris 3.898 kr med træben (3.294 kr med stålstel)

Smukke nyheder og flotte klassikere fra Naver Collection
Dette er nok cirka det smukkeste TV-bord, jeg nogensiden har set. Det var ikke en spritny model, men fangede alligevel vores opmærksomhed hurtigt! Kan købes hér til 12.105 DKK

Smukke nyheder og flotte klassikere fra Naver Collection
Dette elegante skrivebord har vi tidligere vist på bloggen, men det er så smukt at det godt tåler et gensyn.
Skrivebordet AK 1330 – her i valnød med corian-top, med diskret skuffe, og et indbygget rum i pladen. Set til 19.533 kr her.

Naver Collection er navngivet efter den flere hundrede år gamle skandinaviske tradition, hvor en naver (snedkersvend eller anden håndværker) som led i sin dygtiggørelse, drog på valsen rundt i verden, kun udstyret med hvad han kunne bære på ryggen. Naveren måtte i sin rejseperiode ikke komme nærmere sit hjem end 50 km. Som eneste løn fik naverne kost og logi hos de snedkermestre, de arbejdede for undervejs. (Ordet naver er iøvrigt en forkortelse for ‘skandinaver’).

Hos Naver Collection holdes snedkerfagets og navernes fine håndværkstraditioner fortsat i hævd. Designerne og arkitekterne bliver nøje udvalgt, og producenterne har taget den udfordring op, der ligger i at producere moderne, eksklusive møbler i massivt træ, med respekt for det gamle håndværk.

Smukke nyheder og flotte klassikere fra Naver Collection
Artikel
Smukke nyheder og flotte klassikere fra Naver Collection
Beskrivelse
Forleden besøgte vi Naver Collection i det smukke Pakhus 11 nær ved Langelinie, og havde fornøjelsen af at se nyheder (og gamle favoritter) hos den danske designvirksomhed
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply