Vi tester: FOX

Jeg piskede mig selv de første 14 dage – min indre moderlige stemme måtte konstant skælde: Ret dig op! – tilbage på stolen! – brug lænestøtten! – stop med de krydsede ben der! – jeg skældte og smældte i nogle uger, og nu går det meget bedre.Stolen er fantastisk, jeg er GLAD for den. Jeg synes den er lækker med flotte detaljer, nå ja og så sidder man præcis som man bør – ergonomisk helt perfekt og det kan ved gud da mærkes!
 

Man skal sidde ordentligt – særligt når det gælder ens arbejdsplads. Ja… ja, det ved vi da godt ikk? men altså udbuddet af flotte kontorstole er temmeligt sparsomt, giver du mig ret? Jo der er da lige Arne Jacobsens kontorstol, den er da super flot, men den opfylder altså ikke de krav, din krop har for for en god arbejdsstilling.

Jeg har altid arvet min forgængers kontorstol når jeg er startet nyt job –  det er vel typisk procedure, jeg har måske lige indstillet højden, og så har jeg ellers bare sat mig og arbejdet. I dag er jeg min egen herre og på trods af, at jeg faktisk er rygopereret (har haft brækket ryggen for nogle år siden. Ja av av det gjorde nas, men bare rolig jeg er helt okay i dag), har jeg stadig nedprioriteret den der kontorstol – synes bare en lækkert designet spisebordsstol var pænere.

Da jeg blev præsenteret for FOX – Labofas nye kontorstol, tænkte jeg, at den da var lækker og designmæssigt ret så fin. Jeg var netop kommet tilbage efter en længere undersøgelse, der viste, at jeg kunne føje et par nye dikus prolapser til min ryghistorie – de er selvforskyldte – jeg passer ikke godt nok på mig selv, jeg er 100% selv ude om det! Så nu er det altså NU, jeg skal altså passe på den ryg der, og det skal du også.Vi tester: FOX

Slut med dårlige vaner

Jeg fik FOX stolen ud til test. Den blev indstillet helt korrekt, den kan justeres både i højde, sædedybde, sæderetning, ryglænet kan justeres op og ned og frem og tilbage – Jeg kunne altså skræddersy stolen til min ryg let og enkelt.

Jeg har testet stolen i en måned. De første 14 dage var svære – det lyder mærkeligt, men tænk engang jeg var faktisk træt i ryggen, når jeg kom hjem. Det rystede mig lidt, for jeg vidste jo godt, at det ikke var fordi stolen var dårlig, men et tegn på, at mine arbejdstillinger i mange år har været helt hen i vejret.
-Og så er der lige ens dårlige vaner, de er VIRKELIG svære at skille sig af med, man sidder jo helt forkert, og så kan det jo være lige meget med en god stol.
Jeg har for vane at sidde med benene over kors… that’s a no go – jeg har det også med at sidde helt ude på kanten af stolen, og så har jeg det med at strække hovedet helt tæt på skærmen ( glemmer at bruge de der briller, jeg har til formålet).

Vi tester: FOX

Jeg piskede mig selv de første 14 dage – min indre moderlige stemme måtte konstant skælde: Ret dig op! – tilbage på stolen! – brug lænestøtten! – stop med de krydsede ben der! – jeg skældte og smældte i nogle uger, og nu går det meget bedre. Stolen er fantastisk, jeg er GLAD for den. Jeg synes den er lækker med flotte detaljer, nå ja og så sidder man præcis som man bør – ergonomisk helt perfekt og det kan ved gud da mærkes!

Vi tester: FOX

Design selv

Med FOX fra Labofa kan du selv designe stolen som du ønsker – ikke blot betrækket, du kan faktisk også bestemme, om den skal være helt sort i stellet eller med krom dele, som jeg har valgt. Der er også forskel på hvordan ryglænet tager sig ud, i virkeligheden er der masser af muligheder og det synes jeg er fedt og dejligt fleksibelt.

Om designet

Jeg valgte min stol med krom detaljer, det synes jeg gav den et touch af kvalitet og det løftede designudtrykket for mig. Jeg valgte faktisk først en helt sort – men så så jeg den smukke blå (jeg kalder den Arne Jacobsen blå) og jeg tænkte nej, det skal være løgn, ALLE ville som udgangspunkt vælge sort og jeg er ikke ALLE. Ryglænet valgte jeg skulle have den der sorte ramme, det er en af de detaljer der gør FOX til andet end en typisk kontorstol! En anden detalje som jeg er vild med, er benene, jeg synes de er ret elegante i udtrykket.

Vi tester: FOX

 

Vi kræver meget mere af denne slags møbler i dag – desværre er det sådan, at vi vægter udseendet højre end funktionen. I dag, hvor kontorpladsen er blevet et must i hjemmet, er det vigtigt for os, at kontorpladsen, som oftest ligger i stuen, er pæn og passer smukt sammen med hele rummet – det må ikke blive for kontoragtigt.
Denne tendens er også på vej ind på arbejdspladserne. Arbejde og fritid smelter sammen og vores arbejdsmiljø på vores arbejdsplads ændrer sig stille og roligt i fremtiden – den bliver mere hjemlig!

I den lille film foroven bliver du præsentere for de mange forskellige variationer af FOX – du kan læse meget mere og se flere cool kontotstole fra Labofa her

Vi tester: FOX
Artikel
Vi tester: FOX
Beskrivelse
Jeg piskede mig selv de første 14 dage – min indre moderlige stemme måtte konstant skælde: Ret dig op! – tilbage på stolen! – brug lænestøtten! – stop med
Forfatter
Boligcious

12 Comment

  1. Det der springer mig i øjnene er tæppet !!!

    Præcis, sådan et jeg er på udkig efter. Hvor er det fra??

    • Hej Christina, det er sjovt med tæppet det er super flot, men det lå her i forvejen – jeg ved ikke hvor det er fra men jeg vil skyde på det er fra Brandts Indoor eller evt. Mark & Waldorf

      Kh. Malene

      • Der har jeg faktisk allerede været – desværre uden held :-(

        Vil det sige at du slet ikke vil savne det ;-) ? For jeg vil supergerne købe det

        • Ha ha ha Christina, det vil ejeren måske, tænker hun tager det med sig når hun rykker endeligt ud, men jeg skal da have dig i tankerne:-)

  2. En ergoterapeut som jeg, ville elske at teste den stol – og hvor er det bare et godt og relevant indlæg Malene :)

    • Tak Maria, det er jeg super glad for at høre.

  3. Tak for god artikel, dejlig at læse.
    Og nogle flotte billeder iøvrigt :-)
    Jeg har selv beskæftiget mig med kontorstole, arbejdsstillinger og siddekomfort i mange år.
    Det var derfor også med meget skepsis da jeg hørte om at Labofa var igang med at tegne en ny stol.
    For jeg mente at alt jo allerede var opfundet, og der umuligt kunne laves noget nyt. Men sådan har det jo været med mange ting igennem historien…
    Så jeg blev derfor også positivt overrasket da jeg så FOX for første gang, med alle de lækre detaljer.
    Der er jo ikke nogen revolutionerende nyheder, men man bruger gode og afprøvede ergonomiske principper. På den måde er det også nemt for nye brugere, at finde ud af hvordan stolen skal indstilles.
    Nu bliver det spændende at følge prisudviklingen, idag med flere webshops der sælger kontormøbler til erhverv, er det jo ikke svært at finde ud af hvor den kan købes billigst.
    Jeg lavede en hurtig Google søgning på ” Labofa Fox kontorstol” og fandt hurtigt den billigste.
    Tak for god artikkel
    Torben

    • Hej Torben
      Mange tak for din kommentar – dejligt at høre fra en fagmand.

      Det er en lækker stol, jeg er ret glad for den.

      Mvh. Malene

  4. Hvad koster den? :)

  5. Hej Malene.

    Herligt at læse din velskrevne tekst & test!

    Jeg blev selv “forelsket” i Fox på Stockholm Furniture Fair i år. Tænkte at svenskerne også skulle have lov at sidde på den smukke stol – og blev forhandler i Sverige:)

    Mit spørgsmål er nu om jeg må anvende dine bilder (og citere dig) på min hjemmeside: http://www.danishform.se? Jeg kommer naturligtvis at angive din blogg som min “källa” (tror det heder kildeangivelse på dansk).

    Håber det er ok?
    Med venlig hilsen Marianne
    PS. Du er velkommen på en kop kaffe i mit 20kvm “store” Showroom hvis/når du kommer til Stockholm næste gang!

    • Hej Marianne

      Tak for dine søde ord. DU må hjertens gerne låne mine billeder:-) Jeg håber jeg kommer til Stockholm, skal lige se om jeg får råd:-)

      Kh. Malene

      • Super! Sjovt hvis vi ses!
        Mener du det er ok at jeg bruger dem på alle mine sociale medier osv ( tex instagram mm)?
        //Marianne

Leave a Comment

Email (will not be published)