Husker du ham her?
Jeg har i samarbejde med MoccaMaster fået den ære at teste deres kaffemaskine! Man siger at MoccaMaster laver verdens bedste filterbryggede kaffe – det hører jeg i hvertfald igen og igen fra folk som har en MoccaMaster eller har fået serveret kaffe fra en MoccaMaster.
Jeg er selv ny-kaffedrikker, så jeg kan slet ikke dømme om vi har fat i verdens bedste kaffe her. Derfor lader jeg denne del af testen gå til mine svigerforældre, så tager jeg mig af en ligeså vigtigt (synes jeg) del af testen og det er designet.
Design med Selvtillid
MoccaMaster prøver ikke at være noget andet end den er – nemlig en kaffemaskine – ganske simpelt. Den ligner en kaffemaskine, helt basic i designet. -Og når man nu kendetegnes verden over som “Verdens Bedste kaffemaskine” så er det vel også nok.
Signalværdien i at have en MoccaMaster stående i sit køkken er tydelig. Den signalere, at man går op i kvalitet, kvalitet er hovedfokus. Jeg synes det siger en hel del om MoccaMasters selvtillid, at de ikke har prøvet at pakke maksinene ind i et lækkert design, den har stort set set sådan ud altid, og det gør den ikonisk og ret cool. Det er i virkeligheden ret interssant synes jeg. Vi er som udgangspunkt ikke glade for at have vores køkkenmaskiner stående fremme, de er ofte ikke kønne, men visse maskiner skal altså stå fremme og det gælder nok allermest for kaffemaskinen. MoccaMasteren er med dens ikoniske design og signalværdi über cool at have stående.
Der er dog sket en lille fornyelse, MoccaMaster har nemlig for nylig lanceret en række lækre farver. Designet er det samme, men farverne giver den lige lidt ekstra edge og humor. Jeg valgte den lyserøde fordi den da bare er for skøn!
MoccaMaster fås i hvid, sort, blå, grøn, orange ….. m.fl. Kig forbi og se udvalget her
Smagsdom – kaffe
Se jeg troede jo at hele hemmeligheden lå i kaffen, men det gør den ikke, der er en anden ret vigtig faktor
For nylig besøgte jeg mine svigerforældre. Jeg spottede med det samme, at de havde byttet Siemens kaffemaskinen ud med en MoccaMaster. De to, er om nogen perfekte til at vurdere om MoccaMasteren så er bedre end traditionelle kaffemaskiner. De drikker nemlig dagligt kaffe – mærket er: Gevalia, fordi det har de altid gjort, og den synes de er god. Fremragende udgangspukt for en test, ikk? To mennesker, som de sidste 35-40 år har drukket den eksakt samme kaffe lavet på den eksakt samme måde. Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg ikke forventet en smagsforskel, så jeg blev overrasket over at høre fra min svigermor, at der var kæmpe forskel. Hun var selv ret overrasket over at kaffen smagte så meget bedre, fordi det er samme kaffe og kaffemængde de bruger – det er noget med temperaturen sagde hun. Og det er ganske rigtig, jeg har nemlig lært, at den optimale temperatur for kaffebrygning ligger mellem 92-96 g, og Mocca Master brygger netop på temperaturer i det område!
Kaffetrends!
Vi bevæger os stille og roligt i en retning, hvor kaffebrygning på “gammeldags” manér er vejen frem. Med Nespresso kom der en bølge, hvor vi hurtigt kunne lave en enkelt kop lækker kaffe på under et minut. Nu går vi tilbage og begrebet Instant Coffee afløses af begrebet Slow Coffee. Vi oplever masser af nørderi, når det gælder kaffe. Det handler i større grad om at bruge tid på og kræse om sin kaffe. Vi skal have et udvalg af lækre typer kaffe, vi maler selv bønnerne, går op i temperatur osv.
PS. Jov… jeg synes også, at det er en “Damn good cup of Coffee”.
Læs også


3 Comments
Helle Rick
juni 7, 2014 at 18:29Det er den absolut bedste kaffebrygger på markedet.
Jeg har stort set ikke haft andre siden jeg ved ikke hvornår.
Min er nok 20 år gammel nu, og den brygger stadig lige så godt. Gad godt een i en fræk rød eller lilla.
Cool med lidt farve 🙂
Marlene Høj
juni 8, 2014 at 08:46Jeg har også en Moccamaster – Den brygger kaffe på 8. år uden at klage sig. Og kaffen smager godt!
Hvis jeg skal lave en rigtig god kop kaffe, så fugter jeg kaffefiltret først. Smagen bliver mere afrundet. Mums!
Jeg kan huske at min farmor og farfar havde en Moccamaster, som min farmor gav videre til min tante og onkel, da min farfar døde og hun skulle flytte til noget mindre. Jeg tror at den stadig brygger kaffe hver dag og den er mindst 25 år gammel! Fantastisk kvalitet 🙂
Henrik Wessmann
juni 12, 2014 at 15:52Har en også en Moccamaster men bruger guld filter….giver en renere smag (bilder jeg mig ind) og så slipper jeg for at løber tør for kaffefiltre….
Bruger til daglig stempel kande og min La Pavoni.
Har haft mange kaffe og espresso maskiner gennem årene og der er helt klar forskel på hvilken maskine du bruger.