Læs Henriette Wett Jessens personlige beretning om oplevelsen af festlighederne i forbindelse med operahuset i Sidney’s 40 års fødselsdag. Henriette repræsenterer Kay Bojesen og mens hun er afsted sender dagbog til Boligcious, så vi kan følge med behind the scenes…
At rejse med stil, misse et fly og fotoshoot på langs
Efter en lang rejse landede jeg i Sydney onsdag aften kl. 22.30. Missede mit fly fra London til Hong Kong, så rejsen blev 15 timer længere end forventet, men heldigvis er jeg god til at sove fra den slags. Jeg spiste alle mine flymåltider med Kay Bojesen Grand Prix – for hvem siger, at man ikke kan flyve med stil? Det gjorde hvert fald maden lidt mere appetitlig. Selvom jeg kun måtte medbringe skeer i håndbagagen.
Torsdag morgen var jeg til snig-premiere på ’Danish Design at the House’ og jeg siger jer, at udstillingen er blevet flot! Alle arkitekterne og kuratorer har gjort et kæmpe stykke arbejde hvilket virkelig afspejles i udstillingen. Der er i alt seks udstillingsvinduer: Materiality, Human, Craft, Technology, Pragmatism og Desire. Hos Kay Bojesen er vi en del af Pragmatism vinduet sammen med Hay, Lightyears, Ole Lynggaard og Scanpan. Det pragmatiske udstillingsvindue er præget af anvendelighed og hvordan æstetik spiller overens med hverdagsbrugen af design. Vi er super glade for vinduet og måden hvorpå Grand Prix bestikket bliver udstillet.
Alle udstillerne skulle her til morgen have taget portrætfotos sammen med deres respektive varer i udstillingsvinduerne. Og det er jo nemt nok, hvis man er fra Cane-Line og kan sidde på ens flotte fletmøbler, eller fra Fritz Hansen og kan sidde i Svanen, men bestik! -det er altså en udfordring at få et pænt portræt ud af. Jeg var nede og ligge på den ene og den anden led, og derefter oppe at sidde i havfrue-posering midt inde i udstillingsvinduet mens fotografen stod på en stige og knipsede løs. Det føltes enormt unaturligt. Det fik mange turister sig vist også et godt grin ud af. Men et portræt sammen med Grand Prix bestikket kom der i kassen til sidst.
–
Læs også


No Comments