I min datters børnehave er de allerede igang med kranse af efterårsblade, og herhjemme produceres kastaniedyr efter alle kunstens regler. Det er vist ingen hemmelighed mere – Efteråret er her, og lige om lidt er det efterårsferie!
Holder I fri med børnene (eller bare for jer selv), er der masser at lave, bare man stikker næsen udenfor. Skove og parker præsenterer lige nu en overflod af materiale til hyggelige hobbyprojekter – og mange steder kan du endda være heldig at finde både grene, mos, blomster, og de første græskar hos blomster- og grønthandlere.
Her er lidt inspiration til hobbysysler for store og små:
Find-et-ord: Mal et græskar med tavlelak, dekorér med kridtstreger og hvide bogstaver, og sæt igang med at finde ord! Via hometalk.com
Efterårskrans: Saml grene i naturen, eller køb dem hos din blomsterhandler. Og du behøver ikke at være blomsterbinder – en krans kan sagtens være vild og rodet, og stadig smuk! Via pinterest.com
Lysdekoration: Sæt lys, agern og perler med løs hånd i et stykke ler, og vupti har du en smuk lysdekoration. Via bhg.com
Tegn smukke blade: Find forskellige nedfaldne blade, læg papir henover, og mal henover med farvekridt. Perfekt til børn og barnlige sjæle – og vil du udfordre dig selv, så find ud af træernes navne også, og skriv dem på tegningen! Via Pinterest.com
Hæklede vanter: Vær forberedt på den kølige tid. Disse luffer er fundet på Etsy.com, men er du ferm med hæklenålene kan du sagtens lave et par selv. Pris 186,55 kr hos ShopDreamsofCrochet
Kloge ugler: Lav selv disse skønne ugler af filt og vat. Se hvordan hér
Dine favoritter?
Hvis du har nogle favorit efterårsprojekter, som du har lyst til at dele med os og resten af læserne, så må du meget gerne dele med os i kommentarfeltet nedenfor 🙂
————
Inspiration for the upcoming autumn vacation
Here in Denmark we have a school holiday coming up next week. If you’re at home with the kids (or just by yourself), there are plenty of things to do right outside the door. In my home, our kids are busy, busy, building fairytale animals from fallen chestnuts. Forests and parks are conucopias of materials to use for fun craft projects – and if you’re not close to either, you can also find twigs, moss, flowers and even the first pumpkins at your local florist’s.
Above are a few ideas to get you started on your holiday crafts – please comment below if you have some great ideas that you’d like to share with us and the other readers 🙂
2 Comments
Tina
oktober 8, 2013 at 16:52Jeg har været i skoven for at finde agern uden held. Ved du hvor de evt. Kan købes?
Maria Fynsk Norup
oktober 8, 2013 at 20:21Hej Tina – der må jeg melde pas. Jeg tror faktisk aldrig at jeg har set agern i løs vægt til salg. Prøv evt at spørge hos din lokale blomsterhandler?
Ellers må du ud på jagt på naboveje eller parker, om ikke der skulle stå et enkelt egetræ et sted…
KH Maria