INTERIØR

Følg mig i jagten på ny sofa…. #1

Kender du den om boligstylisten, som failede big time da hun skulle købe ny sofa til sig selv, og først turde indrømme det højt og tydeligt efter 2 år? Den er god nok, nu tør jeg sige højt, at jeg kan også fejle, når det gælder interiør og det gør nas!

Note til mig selv:

Kig/køb aldrig ny sofa….

  • på en varm sommerdag
  • højgravid
  • på tom mave
  • køb aldrig sidst på eftermiddagen efter at have set på 30 sofaer

Alle disse fejltrin begik jeg for ca. 2 1/2 år siden.

Min sofa er der som sådan ikke noget galt med, den er jeg vildt glad for, både i design og funktion. Det var DEN sofa jeg ville have også selvom den sprang vores daværende budget med 10.000 kr. Det er farven den er gal med. Jeg går altid efter en grå sofa, grå er en lækker farve og den passer til ALT. Med en grå sofa kan jeg skifte stil så tosset jeg vil, og den vil altid passe ind. Problemet med min sofa er, at den ikke er grå, den er heller ikke koksgrå eller skifergrå, den er sort! Det er ikke fordi sorte sofaer er grimme, det er stadig en super fed sofa, men til vores stue er den for voldsom, alt for voldsom. Jeg har købt mig fattig i sofapuder for at råde bod på min fejl, men lige meget hvad jeg gør, passer den simpelthen ikke ind i vores stue. Vi har en stor aflang stue, vi har ikke særlig meget lysindfald og så har vi skrivebord i stuen, og derfor virker en sort sofa meget klodset og rodet.

 

Jeg sælger den gør jeg…. og så køber jeg ny!

Da jeg endelig for nylig fik fortalt min kæreste, at jeg var så ked af farven på vores sofa, kiggede han bare opgivende på mig. Jeg blev ret hurtig klar over, at den her måtte jeg rode bod på selv. (Hvis du er interesseret kan min sofa købes for 16.500 kr. (nypris omkring 24.000 kr.) Sofaen er 5 personers, hjørnesofa med chaiselong. Den er super fed at sidde i, og ryghynderne kan har en kile påsyet, hvilket gør, at du kan justere, så du får et stramt udtryk eller de kan lægges, så de får et mere loungeagtigt udtryk. Hvis jeg kunne, ville jeg købe den igen, men i en lysere grå. Sofaen er fra BoConcept. Du kan se modellen her (min model er dog omvendt i formen og i tekstil): www.boconcept.dk

Jagten begynder med at drømme…..

Jeg skal altså på sofajagt igen, denne gang en hel del klogere end sidst. Her er mine krav til den nye sofa:

  • Farve: grå, hellere lys end mørk
  • Materiale: tekstil
  • Pris: det orker jeg ikke at komme ind på… helst den pris jeg kan få for min gamle, så slipper jeg for skænderier. Hvis jeg kan sælge og købe ny uden ekstra omkostning, så tror jeg endda jeg opnår god respekt fra min kæreste!
  • det SKAL være en flyder som vi vi alle 4 kan ligge i…. (an then some….)
  • Den skal være stilrent og stram i designet.

Hvor skal jeg starte? Jeg ved jo godt hvad jeg ville have hvis jeg havde råd….. så lad os da lige drømme lidt!

Følg mig i jagten på ny sofa.... #1

1. ‘Dacapo’ designet af Jens Juul Eilersen fra Eilersen. En stilren og smuk sofa som er let i udtrykket fordi den flere steder er åben i ryggen. Tænk hvis jeg turde vælge den i hvid……. stop, stop, STOP… allerede ved sådan en tanke, kører jeg ud på et sidespor og styrer direkte mod endnu et fejlkøb… så stop mig dog!!!

2. ‘Housten’ fra Saxoliving en kæmpe flyder i tidsløst og stramt design, med lave sofapuder som giver et afslappet lounge udtryk. Jeg er vild med at sofaen er åben i den ene ende og det er helt klart en af de detaljer jeg går efter.

3. ‘Mags’ flyder fra HAY ser formstøbt ser den ud. Den er strømlinet og enkel. Jeg ville kombinere den med Antique Quilt Ottoman vintage puf, som også er fra HAY og som vil løsne det stramme look lidt op. Jeg er vild med at sofaen ikke har nogle løse rygpuder, så er der nemlig plads til alle min egne puder. Sofaen her er nok favoritten, fordi den kan styles i alle retninger, og det er godt til sådan en som mig.

4. MDF Italia har designet denne sofa. Jeg kan speciel godt lide formen. Den kan også fås med vinkelret hjørne. Sofa designet er enkelt og lidt vamset, den ser dejlig blød ud.

FORSÆTTELSE FØLGER….. (følg mig løbende i jagten på drømmesofaen)

 

English:

Two years ago I bought a couch. It cost twice what my budget was, but it was my dream couch. Unfortunately it was a mis-selling, not the couch, but the color I ordered it in.

Note to myself:

Never order your new couch ….

  • on a hot summer day
  • very pregnant
  • on an empty stomach
  • purchase never late afternoon after seeing the 30 couches

When the couch arrived 6 weeks later, I had just given birth to my son, they arrived almost on the same day. I knew it the moment I saw the couch in our living room, it was a wrong color. It was black, and I will always choose a grey Couch. I had made ​​a mistake, I had ordered wrong …. It took 2 years before I dared to say it out loud to my boyfriend. There’s nothing wrong with a black sofa, it’s cool, but it’s too dark for our already dark living room.

I have now decided to sell our couch. If you are interested, you can see modeled here: www.boconcept.dk ours is reversed in the model and in textiles. Price DKK 16,500 (before 24.000kr. )

The coming weeks you can follow my hunt for a new couch. I will show you my dream couches, couches on budget, luxury couches and fun / beautiful couches.

We start with these couches, They are a little over my budget, but I’m allowed to dream right?

 

 

Følg mig i jagten på ny sofa…. #1
Artikel
Følg mig i jagten på ny sofa…. #1
Beskrivelse
Kender du den om boligstylisten, som failede big time da hun skulle købe ny sofa til sig selv, og først turde indrømme det højt og tydeligt
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

10 Comments

  • Reply
    Mette Lindberg
    april 2, 2013 at 12:56

    Hold da op, hvor ramte du lige plet hos mig der 🙂 Har været præcis det samme igennem. Vi fik nyt hus og jeg var SÅ i tvivl ang. sofa. Min kæreste var godt træt af mig og min jagt på det perfekte sofa, og pludselig stod jeg midt i et impulskøb af en sofa, som jo egentlig var ok men måske ikke helt perfekt. Det blev en meget mørk og stor flyder – og det var et fejlkøb. Jeg tog mig sammen og solgte den på dba og fik samme pris, som jeg havde givet (havde også her en kæreste der rystede på hovedet) og har nu fundet en rigtig fin sofa 🙂 God jagt!

    • Reply
      Malene Marie Møller
      april 2, 2013 at 18:38

      Pyha det er så rart at høre at jeg ikke er den eneste. Vildt at du fik solgt sofaen til det samme, det giver mig håb:-) Tak!

  • Reply
    Linette Højgård
    april 2, 2013 at 13:44

    HAY Mags sofa står øverst på min ønskeseddel – den er så fantastisk flot. Jeg synes godt at man må drømme, bare man kommer til fornuft igen 🙂 Jeg håber du finder den rigtige sofa – jeg følger spændt med. 🙂

    _________________________
    I added cool smileys to this message… if you don’t see them go to: http://s.exps.me

    • Reply
      Malene Marie Møller
      april 2, 2013 at 18:39

      Den er sgu også flot den sofa….. suk…. drømme drømme. Jeg skal nok finde den rigtige, om det så skal tage mig måneder:-) Tak fordi du følger med:-)

      Kh. Malene

  • Reply
    Marlene Krogh Nielsen
    april 2, 2013 at 15:41

    Puha ja – sofaer er svære… har været gennem min del af sofaer, og lige nu er vi rigtig glade for noget så enkelt, økonomisk og simpelt som Karlstad fra Ikea i Sivik grå,. den grå farve er fed og nistret. Vi er en stor familie på 6 og vi har 2 stk 3 prs m. chaoselong stående vinkelret på hinanden så det nærmest er som en kæmpe hjørne sofa…. det vi elsker er komforten, det er praktisk med vaskbart betrækmed mange børn og hunde, og når jeg bliver træt af farven kan jeg skifte betrækket…
    Held og lykke i sofajagten….

    • Reply
      Malene Marie Møller
      april 2, 2013 at 18:40

      Det lyder som om I har fundet den rette løsning… den må jeg da lige tjekke ud:-)

  • Reply
    Maria
    april 2, 2013 at 20:38

    Godt og personligt indlæg 🙂
    Har du kigget på sofakompagniet?- de er billige, og hvis du køber to sofaer istedet for en hjørnesofa ville det da se skønt ud !
    Jeg har selv lige købt denne sofa: http://www.sofakompagniet.dk/butik/thea-3-pers-sofa-grapink/. Og er ret glad for den, eneste ulemper er at den er ret højt (men passer egentlig mig fint, til at kunne gemme ting under) og at den er forholdvis hård, dvs. ikke en decideret flyder. Det problem har kæresten og jeg klaret ved at købe en puf.
    Nu kan vi begge flyde. Ah!
    Men god jagt, det bliver spændende..

    • Reply
      Malene Marie Møller
      april 2, 2013 at 20:50

      Ahmen hvor er den bare fin Maria, jeg er helt vild med den. Hvis jeg havde fler kvadratmeter skulle jeg have sådan en i mit køkken eller soveværelse eller entre eller kontor:-) Vi er bare en familie som flyder med store bogstaver, 4 stk på en gang i vores sofa, så den går ikke til vores familie…. men jeg skal da så meget huske den, også til indretningsopgaver fremadrettet. Og den skal da med i et af indlæggene om jagten på ny sofa:-)

      1000 tak fordi du deler, og hvor er du/I heldige at i kan slippe afsted med så fin en sofa!

  • Reply
    Charlotte
    april 3, 2013 at 06:41

    Det er ellers ikke helt galt prismæssigt at få ombetrukket… har du overvejet det?

    • Reply
      Malene Marie Møller
      april 3, 2013 at 07:19

      Jeg har faktisk overvejet det. Det kan ikke betale sig via leverandøren, men det kan godt betale sig gennem en møbelpolstre er jeg sikker på. Det kunne være en mulighed, jeg vil dog lige prøve om det kan lykkes mig at rode bod på min fejl uden at have pengepungen op af lommen:-) Der er jo gået sport i det….. meeeen, det er slet ikke en tosset idé Charlotte, så nu må vi se hvad det ender med:-)

Leave a Reply