Danmarks Akvarium har, lige siden jeg som lille og for første gang var med min far “bag kulisserne” i det gamle akvarium i Charlottenlund, været et lidt magisk sted for mig. Jeg har mangen en gang stået og trykket næsen flad mod akvarie-ruderne og drømt mig ned på bunden af eksotiske have…. Jeg har sågar engang været til bryllup derude, med champagne blandt skildpadderne, og middag blandt de eksotiske fisk.
Så da de besluttede at rykke akvariet til nye, større lokaler, affødte det lidt blandede følelser hos mig. Men nu glæder jeg mig igen som et lille barn til at komme i akvariet når det åbner til foråret – for se lige de fantastiske billeder som tegnestuen 3XN har afsløret af det hvirvelstrømsformede akvarium (set hos dezeen.com og dansk arkitektur center):

En malstrøm på land
Det nye Danmarks Akvarium “Den Blå Planet” har form som en malstrøm/hvirvelstrøm – vand i evig bevægelse – og bygningen fortæller derfor i sig selv historien om hvad der venter indenfor.

Akvariet på 9.000 m² er placeret helt ud til Øresund, og rundt om bygningen bliver der anlagt et spejlbassin, som man som besøgende skal krydse for at komme indenfor. Det forventes at tiltrække 700,000 besøgende om året.

Under havets overflade
Fra indgangen kommer man ind i hvirvelstrømmens centrum, den runde foyer, der vil være omdrejningspunktet for akvariets udstillinger og aktiviteter.


…Og her er man bogstaveligt talt under vandet – man kan nemlig kigge direkte op i et bassin, hvorigennem dagslyset strømmer, bliver brudt og skaber et flimmer i rummet som lyspletter på vægge og gulv.

Fra centrum udgår fem “arme”, der huser akvariets forskellige afdelinger med alverdens eksotiske undervandsvæsner i kolde, varme, salte og ferske omgivelser. Udstillingerne er tænkt som mørklagte gangforløb, hvor akvarierne står som lysende elementer. Der arbejdes endda med at etablere en tropisk regnskov og et færøsk fuglefjeld!

Hvad siger I? Skal I en tur i akvariet til foråret? Så ses vi måske derude, for jeg skal helt sikkert afsted – og have introduceret mine 2 piger til vandets magi 😉
(Alle billeder af fotograf Adam Mørk)
The new Blue Planet Aquarium under construction in Copenhagen is due to open in spring 2013. I can’t wait! I was a bit ambivalent that the old one should close, as it holds many magical moments for me. But it was seriously outdated, and I’m sure that the new one will be terrific. Just take a look at these new photos of the magnificent building, recently released by Danish Studio 3XN. What do you say – are you going to visit in spring? Then maybe we’ll bump into each other, as I’m sure to go – and introduce my 2 girls to the magic of water 🙂
(All photos by photographer Adam Mørk)
Læs også

10 Comments
lillelou
december 13, 2012 at 19:10Vi glæder os i hvert fald. Efter besøg i akvariet ved tiergarten zoo i BERLIN, så står det højt på ønskesedlen at komme til det nye akvarium… Tak for de fine billeder 🙂
Maria Fynsk Norup
december 15, 2012 at 18:17Velbekomme lillelou 🙂 Akvarier kan altså noget helt særligt, uanset den besøgendes alder. Jeg har desværre ikke været i akvariet ved tiergarten zoo, men gætter på det var super? KH Maria
Berit C.
december 13, 2012 at 20:10Wow, det ser da flot ud. Det kunne jeg da godt finde på lige at komme forbi 🙂
Maria Fynsk Norup
december 15, 2012 at 18:18Tak Berit 🙂 Jeg tror det vil være besøget værd. Kh Maria
Mette
december 13, 2012 at 20:53Absolut – det er alt for spændende til at sidde overhørig. Om det lige bliver i foråret, ved jeg ikke – men det bliver … tak for de fantastiske og appetitvækkende billeder 🙂
Maria Fynsk Norup
december 15, 2012 at 18:16Velbekomme, Mette! Det kommer jo heldigvis til at blive liggende, og jeg er sikker på det ser smukt ud og er spændende på hvilken som helst tid på året 🙂 KH Maria
Lotte
december 14, 2012 at 09:26Skal også derud…Var derude i foråret til noget åbent hus, hvor byggeriet ikke var helt færdigt, men jeg glæder mig til at sidde i cafeen med udsigten over Øresund og til at kigge på det kæmpestore akvarium.
Maria Fynsk Norup
december 15, 2012 at 18:14Hej Lotte – ja, det bliver rigtig spændende at se hvordan det ser ud og opleves “live” 🙂 Glæder mig virkelig 🙂
Jeanette
december 14, 2012 at 10:33Ej hvor det sjovt at læse en persons syn og glæde til stedet.
Har været i praktik hos Danmarks Akvarium her til efteråret – og har arbejdet meget med folks forventninger med det nye.
Jeg er selv sindsygt imponeret over det nye, og glæder mig til at følge Danmarks Akvarium i fremtiden – for uden tvivl bliver det en af Danmarks største turistattraktioner. Det er sådan en oplevelse den måde de har bygget det nye.
Sidder faktisk pt. og skal til Julefrokost hos Danmarks Akvarium på Den Blå Planet – bliver så godt. Os fordi at menneskerne bag Danmarks Akvarium er fantastiske ! 😀 Men fedt at læse at folk glæder sig sådan – vil fortælle videre 😉
Maria Fynsk Norup
december 15, 2012 at 18:12Hej Jeanette! Tusind tak for kommentaren, og dejligt at du vil fortælle videre! Jeg håber I havde en skøn julefrokost 🙂 Spændende med praktik hos Danmarks Akvarium – uh, det er altså også et drømmearbejdssted for mig! KH Maria