For ca. et halvt år siden stødte jeg første gang på konceptet, “Place de Bleu”, som er en systue, der forener etnisk håndarbejde og udsmykning, med skandinavisk design. Det, som er helt enestående ved netop dette koncept, er, at det er etniske minoritetskvinder, som tilbydes opkvalificering inden for syning, strik, hækling, broderi m.m.
En ganske simpel og enkel idé, som giver så meget mening. De etniske kvinder får styrket selvværdet, deres faglige kompetencer og så får de undervisning i arbejdsmarkedsdansk. Dette ser jeg som en glimerende mulighed for at få kvinderne tættere på arbejdsmarkedet, og det kommer de! Kvinderne tilbydes nemlig ansættelse efterfølgende.
Det er meget fint håndværk som kvinderne får fra hånden, og designet sidder lige i det “skandinaviske øje”. I systuen bliver der produceret puder, hynder, marokkopuder og acceroices både til hjemmet, til kvinder og børn.
Det smukke håndværk kan købes på nettet, her eller man kan smutte forbi den fysiske butik på Blågårds Plads 4. på Nørrebro. Åbningstiderne er: man.-fre. 9.00-16.00.
Læs også


1 Comment
#3 - Defining Scandinavia – favoritter fra designmessen august 2013 - Boligcious
august 11, 2013 at 18:36[…] som firmaet Place de Bleu er bygget op omkring. Gør dig selv en tjeneste og læs dette indlæg som jeg skrev for halvandet år siden, om Place de Bleu’s koncept og smukke […]