Brev fra en læser – tips til det lille kontor

Jeg har fået en dejlig mail fra en af mine læsere, som jeg bringer her, fordi hun søger tips til kontoret. Jeg har valgt at bruge den i dette indlæg, fordi der sikkert er flere som kan bruge inspiration til den lille kontorplads

Her kommer mailen, som efterfølges af mit svar:

Kæreste Malene
Jeg har fulgt lidt med på din blog og jeg kan ikke benægte at jeg er faldet pladask for den! Din stil er ren og simpel og du finder simpelthen så mange fine og inspirerende ting til boligen – tusind tak for det! Og bliv endelig ved :)

Jeg står selv med en lille udfordring, som du måske kan hjælpe mig med: jeg er netop flyttet i lejlighed med min kæreste og vi har valgt at indrette entreen som en kombination af entre og kontor (da entreen er temmelig stor og da der ikke rigtig er plads andre steder). Min kæreste har ret mange ringbind og jeg har virkelig vredet hjernen for at prøve at finde på en løsning til, hvordan de knapt så kønne ringbind kan “gemmes lidt af vejen”. Måske har du nogle idéer? – evt. noget til under skrivebordet eller noget til at hænge på væggen.

Igen en virkelig inspirerende blog, som klart er en af mine absolut favoritter :)

Louise 

Kære Louise

Jeg bliver simpelthen så glad når en person vælger at sætte sig ned og sende mig en buket fuld af ‘roser’. 1000 tak for de rosende ord, det er lige præcis en af grundene til at jeg begyndte at  blogge.

Tillykke med jeres lejlighed. Det kan være noget af en udfordring at flytte sammen, der skal virkelig indgås kompromiser, men det bliver nemmere med tiden. Inden I får set sig om, smelter du og din kærestes stil sammen til en helt ny stil, som definerer jer to, -og så bliver det hele lidt nemmere.

Det er da fantastisk at I har så stor en entré, at I kan indrette et kontor, når nu I ikke har pladsen andre steder.

Entréen er faktisk et vigtigt rum. Det er det første indtryk, man får som gæst i jeres hjem. Men det er også det første indtryk, I får når I kommer hjem fra arbejde. Hvis entréen roder, mødes man med stress og irritation, så snart man kommer hjem fra en lang arbejdsdag. Ofte bemærker man ikke, at det er derfor, man bliver irritabel, man er jo vant til den velkomst, men ubevidst påvirker det i den grad ens humør. Mange nedprioritere entréen når de flytter ind i en ny bolig, og ofte ender det med at være det rum, som aldrig bliver helt færdig.
Den bliver måske aldrig malet færdig, eller der mangler lister, døre der ikke blev malet, knager der ikke blev hængt op osv. Alt dette giver bare en  ‘Arghhh-følelse’ når man kommer hjem – sikke en velkomst!. Tænk at blive konfronteret dagligt med alt det man mangler at få ordnet.
Mit råd til alle er: Få styr på entréen! Det er dejligt at låse dørene op hver dag, til en rigtig ‘ahhh- velkommen hjem-følelse’

Her kommer mine råd til dig Louise ( og til alle jer andre)

Jeg ville nok ikke sætte hylder op under bordet. Tanken er sådan set god nok, men det vil skabe et rodet udtryk. Du vil nemlig samle alt et sted og det kan virke voldsomt. Hvis I ikke har købt skrivebord endnu, så ville jeg vælge et stilrent bord. Ikea laver nogle flotte og stringente skriveborde. som fx. dette:

Brev fra en læser - tips til det lille kontor

Brev fra en læser - tips til det lille kontor

Hvis det er muligt, så sørg for at der ikke står andet på bordet end en computer og en lampe. Vælg derfor et skrivebord med skuffer som kan rumme blokke og skriveredskaber.

Herefter vil jeg foreslå at du køber to svæve hylder fra IKEA som hedder ‘LACK’, Du kender dem sikkert, det er en klassiker. Man monterer et beslag på væggen og så glider hylderne ind over beslaget. Dermed er der ingen synlige hyldeknægte, og dette giver et let og enkelt udtryk. Du skal vælge to stk. fordi gentagelser skaber ro.

Brev fra en læser - tips til det lille kontor

Jeg kender ikke jeres stil, så her kommer tre bud på, hvordan du kan få det hele til at se lækkert ud:

1. For et råt og grafisk udtryk: Vælg ens sorte mapper. Skriv tekst til mærkaterne på computeren, så alle har samme skrifttype og størrelse. Dette er vigtigt for at skabe ensartethed og harmoni. Lad LACK hylderne være hvide og placer lige mange mapper på hver hylde og intet andet.

2. For et frækt udtryk: Igen sorte mapper med ens tekst. Tapetser LACK hylderne med noget fedt tapet. Samme tapet på begge hylder. Det kan lade sig gøre og det ser SÅ lækkert ud!

3. Romantisk udtryk: Hold hylderne hvide, og tapetser alle mapperne. Det er et stort arbejde, men det er det hele værd. Her må du gerne mixe, og vælge forskellige tapeter men hold dig til en farveskala. Du kan købe tapetrester fx. på trendsales. Du kan også tapetser med gavepapir fra fx. RICE eller Rie Elise Larsen. Som label kan du bruge manilla mærker. Hvis du vælger denne løsning, kan du tapetser to skoæsker med samme tapet og sætte på skrivebordet til opbevaring af enten kontorartikler, eller hvad man nu har i entréen, som lygter, nøgler, vanter osv.

Jeg håber at du kan bruge mit svar, jeg vil rigtig gerne modtage et billede når du finder en løsning.

De kærligste hilsner Malene

Her kommer lidt ekstra input:

Brev fra en læser - tips til det lille kontor

Hvis du ikke orker at kaste dig ud i det at tapetsere mapper, så er der råd at hente.
Her er arbejdet gjort for dig, og det er faktisk en fræk kombination at blande
disse 4 mønstre. De kan købes hos Kaiku.dk

Brev fra en læser - tips til det lille kontor

Er du ikke vild med tanken om hylder kan du også gemme det hele
af vejen. To af disse køkkenoverskabe kan også give et rolig udtryk.
Du kan jo beklæde lågerne med tavlefolie. Så kan i skrive søde
hilsner til hinanden eller jeres gæster.

 

Brev fra en læser - tips til det lille kontor

Her er en fræk og modig løsning. -Og tjek, her har man også valgt at benytte LACK hylden
fra Ikea. Kilde: Metteholbaek.com

Kan du huske de her fede reoler som jeg vidste i begyndelsen af December? Det ville også
være en fræk løsning. se mere her

Brev fra en læser – tips til det lille kontor
Artikel
Brev fra en læser – tips til det lille kontor
Beskrivelse
Jeg har fået en dejlig mail fra en af mine læsere, som jeg bringer her, fordi hun søger tips til kontoret. Jeg har valgt at bruge den
Forfatter
Boligcious

2 Comment

  1. Tusind tak for hjælpen, nu har jeg i hvert fald en masse idéer til at kunne gøre vores entré/kontor lidt mere overskueligt. Jeg vil med glæde sende et billede når det hele er færdigt (omend det nok kommer til at tage lidt tid grundet økonomi).

    Forsat god søndag! :)

    • Det var så lidt Louise, du skriver bare en anden gang, hvis du får brug for hjælp. Jeg glæder mig til at se jeres lille “kontor”, når du engang bliver færdig.
      Kh. Malene

Leave a Comment

Email (will not be published)