En rigtig god oplevelse    

   Indlægget er sponsoreret, ord og holdninger er uforbeholdt mine egne.

Jeg har haft en rigtig god oplevelse de sidste 4 måneder med Samsungs Wireless Multiroom højtalere WAM. Jeg har egentlig aldrig gået op i lyd, eller jo selvfølgelig er jeg interesseret i, at det lyder godt, men jeg er på dette punkt nok en klassisk ”pige”, jeg vil ærlig talt godt have, at det ser godt ud i mit hjem, så kompromiset har altid været en eller anden lille trådløs højtaler, som jeg kan bringe fra rum til rum.

Nu hvor jeg har haft 3 stk. af Samsungs Wireless Multiroom højtalere på ferie hos mig, må jeg dog indrømme, at det er fantastisk med en stationær højtaler – altså ikke at man ikke kan flytte den, den er lige til at placere alle vegne – men den spiller højt nok til, at man kan høre den i de andre rum og hvis man som jeg har testet flere højtalere i samme rum, så får man en fantastisk surround-fornemmelse og et anlæg, der kan spille en god fest op.

Jeg har haft 2 stk. stående i min stue og en på første sal. Jeg bruger dem sammen, når jeg bevæger mig fra rum til rum, f.eks. når jeg rydder op – det er slet ikke så tosset at kunne følge med i det der yndlings radioprogram lørdag formiddag mens jeg lige får ordnet det praktiske. Jeg styrer højtalerne trådløst og streamer via Samsungs Multiroom app, og det fungerer upåklageligt. App’en samarbejder med mange af de store musiktjenester, og så er der naturligvis også en radiofunktion. I app’n vælger jeg den højtaler, jeg ønsker skal afspille, og så kører det. Du kan også koble flere højtalere sammen som en gruppe, og så har jeg altså enten lyd i alle de rum jeg, har højtalere i, eller du kan samle dem sammen i et rum og inviterer til fest med masser af dans!

Jeg kan så godt lide at højtaleren er stilren, skulpturel og diskret i designet, det gør den nemlig så dejlig nem at implementere i indretningen, den er sgu da meget pæn ikk? På toppen af højtaleren sidder et touch-panel, hvorfra man kan justerer lyd og swipe til nyt nummer. Du kan også ved at lægge hånden på panelet hurtigt sætte højtaleren på mute. Højtaleren er let at tilslutte via Wi-Fi eller Bluetooth.

Så alt i alt, JA! Jeg har sørme haft nogle festlige måneder og er ret begejstret for Samsungs Wireless Multiroom højtalere WAM R3.

 

Leave a Comment

Email (will not be published)