Det er altså hyggeligt med en bænk

En bænk i hjemmet er hyggelig synes jeg. Jeg fik bygget min egen for nogle år siden – nok mit mest læste indlæg her på bloggen og det indlæg jeg stadig flere år efter får henvendelser på mindst en gang om ugen – Se bl.a. bænken i rundturen i mit hjem fra Femina forrige år lige her

Bænken er et godt møbel omkring spisebordet den giver nemlig lidt fleksibilitet i form af plads, når man er mange omkring bordet, der er nemlig flere pladser på en bænk, og så er det hyggeligt at klemme sig sammen på bænken.

Bænken er også hyggelig andre steder i rummet. I entréen, i en mellemgang, mellem to vinduer, for enden af sengen eller ved et vindue med god udsigt.

Her kommer et par favoritter og idéer til placeringer af bænke.

Jeg er lidt lun på bænken her fra Ellos. Den høje ryg og det grafiske lette udtryk er utrolig smukt. Her placeret foran et vindue, er den så fin, men jeg ville måske vende den 180 grader og nyde udsigten engang imellem.

 

3171 hedder bænken af Børge Mogensen designet i 1956. Utrolig smuk og elegant bænk med et flot maskulint udtryk. Fra Fredericia Furniture

Pulse er en nyhed fra Skagerak. En kombi af en bænk og en daybed. Smukt og enkelt formsprog, meget stilren og tidløs i egetræ. Bænken har flere funktioner og gemmer på en fin overraskelse – se nu bare her …

Løfter du hynden og fjerner det lille låg, kan du implementer en magasinholder i bænken. Ikke nok med, at det er praktisk så får bænken altså et helt nyt udtryk sådan her. God og funktionel detalje.


Midt mellem to vinduer… Perfekt spot til en bænk. Denne er så smuk og disret af den næsten bliver et grafisk element der smelter sammen med væggen. den fylder ingenting visuelt hvilket gør den helt perfekt i disse enkle og rene rammer. New Skagen hedder bænken designet af Stig Collin 

Den aller smukkeste bænk i hele verden hvis du spørger mig, må være WEGNER GE1935 VENUS designet af Hans J. Wegner. Den er simpelthen et kunstværk i sig selv, en skulptur der omfavner den som sætter sig på den. Jeg vil gerne omfavnes af bænken og drømmer om at eje denne skønhed en dag. Kan købes her

Entréen er perfekt til en bænk. Her kan du sætte din taske, når du kommer hjem, og her kan du sætte dig, når der skal bindes snørebånd. Bænken her har nogle ret cool retro referencer og så giver det varme træ hygge i rummet. Set hos Ellos

Leave a Comment

Email (will not be published)