Smuksak

Er du glad for smykker og ure? Jeg er ret vild med enkle smykker uden for meget bling bling, særligt øreringe og armbånd, åh ja og så har jeg virkelig en svaghed for ure! Jeg har alle mine smykker i små lågkrukker hist og her, og så ligger alle mine ure i en skål på badeværelset. Måske kunne jeg godt bruge lidt organisering og orden på det her punkt for jeg kan aldrig liiiiiige finde de øreringe jeg skal bruge lige nu og her!

Jeg har kigget mig lidt omkring efter en passende løsning, en løsning som naturligvis er lækker at have stående fremme og kan hjælpe mig lidt med at få overblik over mine små skatte.

Måske leder du også? – Hvis det er tilfældet så se lige hvad jeg har fundet her …


MATCH BOX

Match box fra Nomess er ret enkel og elegant i designet. Glaslåget giver et godt overblik, og så giver det også mulighed for at “blære” sig lidt med sin samling (hvis man altså har brug for det), fordi alt er synlig. Designet er vildt lækkert og jeg er lidt fan af det maskuline udtryk.

I smykkeboxen findes et spejl lige til at montere på kanten. Med spejlet får du ikke alene hjælp til at smuksere dig, du får også et ret flot skulpturelt stykke design til dit bade- eller soveværelse.


MENU JEWELLERY BOX

Menu har også lavet en enkel og meget fin æske med spejl og opbevaring til smykkerne. Låget er lige til at tippe af og placerer, så du kan spejle dig. Jeg synes faktisk det er så fint som det står der med spejlet oppe.


MAKE UP BOX

Mojoo er eksperter i at lave lækre lak-æsker i en farveskala, der slår benene væk under sådan en som mig, der er en sucker for støvede pasteller. Mojoo kalder æsken med spejl i låget her for MAKE UP BOX, og den er genial som beauty box, men til mig vil den være genial til at samle både mine ure og mine smykker et sted. Rummene er dybe, her er virkelig god plads. 


GUTTA

Gutta er et smykke i sig selv! Den kan måske ikke rumme alle smykker på en gang, men den må i hvert fald godt passe på de øreringe, som jeg bruger aller mest. Jeg elsker formen og det feminine udtryk… og åhhh den farve der, der er en grund til at jeg købte en pudderfarvet seng og malede mine vægge i samme farve, jeg er vild med den! Gutta er fra AYTM

Leave a Comment

Email (will not be published)