Walls in layers

Den anerkendte designgruppe FRONT som står bag en lang række unikt design, har kastet sig over et tapetprojekt for Eco Tapeter. Med inspiration fra den franske teknik Trompe L’oeil ( synsbedrag) har FRONT klippet og udskåret en masse former i papir. Derefter er formerne blevet vævet og foldet og afslutningsvis, er de blevet skitseret og trykt som ruller af tapet. Kollektionen indeholder 9 design, der med garanti vil skabe en fantastisk effektfuld kulisse i dit hjem.

Det er et ret innovativt projekt, og der er blevet leget meget med skygger, hvilket giver tapeterne en slags 3D effekt. Jeg tænker, at det må svært for øjet at forstå det der sker, når man træder ind i et rum beklædt med disse tapeter. Der skal berøring til at opfatte og forstå hvordan det hænger sammen og det er en af de ting, jeg elsker ved design, altså når det taler til flere sanser og man enten bliver nødt til at røre, løfte, vende, dreje eller snuse.

Hele kollektionen er holdt i hvid med masser af skygger, som giver følelsen af, at der er flere lag. Særligt tapetet herover til højre har et smukt og poetisk udtryk. Der sker noge nå man leger med hvid i flere nuancer, og holder overfladen mat kun brudt af blide skygger, det ender oftest i ren poesi set med min øjne.

De sidste 5 år har jeg dagligt blogget for malerkæden Beckers Farvecenter. Her har jeg gennem årene givet inspiration til, hvordan du kan forandre dit hjem med maling og tapet. Mangler du inspiration af den slags så kig forbi Blog.becker.dk – Eco Tapeter, som står bag FRONT kollektionen er blandt Beckers leverandører, så det er her du kan bestille den nye kollektion, du kan finde nærmeste forhandler her

Leave a Comment

Email (will not be published)