BLANDEDE BOLCHER Gaveidéer (Gift ideas) Produkt og design (Interior design) VÆRD AT BESØGE

For those who love to travel

Foto & Styling: Malene Marie Møller/Boligcious

Jeg elsker at rejse, og jeg er så heldig, at mit job bringer mig på minimum 4 destinationer hvert år – og derudeover smutter jeg afsted, så tit jeg kan og har råd. Det behøver ikke at være 14 dage til syden, en weekendtur til en storby eller i DK kan sagtens gøre det. Når jeg rejser, er jeg nysgerrig på kultur, museer, restauranter og livet der leves af de lokale. Jeg er ikke den store shopping-girl, når jeg rejser, og jeg kan sagtens bruge en halv dag på en fortorvscafé blot på bare at sidde og studere menneskerne og livet, der leves lige foran næsen på mig. Måske er du ligesom jeg? Eller måske kender du en som er?… hvis du gør så kig med her, når jeg viser en håndfuld perfekte gaver til den, som elsker at rejse.

En del af det at rejse er tiden op til –forventningen, planlægningen… –hvad skal jeg opleve, hvor skal jeg begive mig hen osv. Hjælp til planlægningen får du i de her flotte grafiske plakater. Måske kender du en der planlægger en rejse til NY eller Tokyo eller… Giv ham/hende plakaten i julegave. Det kunne også være et familiemedlem, som har en favorit by, som du kunne glæde med plakaten. Der findes en masse forskellige storbyer og de kan købes lige her

Lad os blive lidt i det med planlægningen, for jeg vil gerne varmt anbefale Cereal Citygudies! Jeg har dem alle 4 ( der er også en Copenhagen) og jeg finder så meget inspiration i dem. I bøgerne finder jeg nemlig idéer til de lidt mere “hemmelige” steder at spise, shoppe osv. – tips der er givet af lokale. Typisk for Cereal, så er alle billeder æstetiske og virkelig smukke. Cereal City Guides kan købes her – En Super gaveidé!

De fleste af os elsker Paris ikk? Jeg gør i hvertfald og lige netop denne by, er en af de byer, hvor jeg virkelig nyder at sidde på en café og betragte mennesker og dagdrømme. Kender du en rigtig Paris-elsker, så forkæl dem med disse skønne småkageforme. En fin idé kunne være, at du bagte en god portion eiffeltårns-cookies og gav dem sammen med formene. Køb dem her

Hvor skal vi bo? Jeg nævnte tidligere Cereals City Guides, hvor du finder små hyggelige ‘urban´ hoteller – Stik modsat de bøger finder du i denne lækre coffee table book alle de fedeste Design Hoteller – Hoteller der i sig selv, er så stor en oplevelse, at de kan være en af grundene til valget af destination. Jeg har bogen, og kan virkelig føle mig fristet til at besøge minimum halvdelen af de lækre design hoteller. The Design Hotels Book 2016 kan købes hos Cahetu.dk

Den gode rummelige taske er et must. Normalt har jeg rullekuffert med, men til en hurtig weekendtur, så rummer den her taske altså mere end de rullekufferter, som er godkendt som håndbagage – og hvis jeg kan slippe for at checke kuffert ind, så gør jeg det med glæde. I år investerede jeg i denne cool taske fra Louise Smærup, og vi to har allerede været på et par rejser sammen, og der er flere på vej! Den lækre canvas taske med læderstropper kan købes her

Musik i ørerne til de mange ture til fods gennem byen er noget af det bedste jeg ved. Den helt rigtige musik til at lukke al støjen ude og til at sætte stemningen, så er jeg flyvende. Jeg er ret forelsket i de her trådlæse høretelefoner fra Marshall – Kan købes her

       

Er du typen der skriver dagbog? Det er jeg altså ikke rigtig, ikke dagbog i hvert fald. Når jeg skriver om mine rejser, så gør jeg det jo her på bloggen og i små bider på Instagram.  Men jeg gad egentlig godt være ‘hende’ der fik skrevet dagbog, når jeg rejste. Travel Journal giver masser af muligheder for at grifle små historier ned. Smart er det at der følger noget tape med så man kan klistre kort, billetter osv. ind i bogen, lidt lige som en scrapbook.
Travel Journalen til højre herover er ret relevant for mig, fordi jeg husker simpelthen så dårligt, når det gælder navne på områder, restauranter, butikker og den slags. Denne Journal er super cool, jeg har den selv og er glad for den. I starten findes et indeks og bogen har tilhørende faner, hvilket gør den genial at slå op i. Du kan notere op til 10 destinationer i bogen. Der er skeamer som du afkrydser, rater og kommenterer i, såsom: ‘Must Visits’, ‘Reviews’, ‘bedste restauranter’, ‘butikker’, ‘highlights’ osv. Afslutningsvis for hver desitantion er der plads til at klistre billeder, noter, visitkort m.m. ind. Begge bøger er fra Design Letters og koster 249 kr. pr stk. kan købes her


WE TRAVEl
not to escape life
BUT FOR LIFE
not to escape us


 

 

For those who love to travel
Artikel
For those who love to travel
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply