Arranger din julepynt og julestjerner på en ny måde

Jeg tog hul på julen for tre uger siden til et arrangement med Floradania og Nordal, hvor jeg bla. skulle style en etagère med julestjerner, julens grønne naturlige pynt og Signe Nordals smukke julepynt. Det var en ret skøn opgave i Café Herkules Palvillonens historiske og stemningsfulde rammer i Kongens Have. Scenen var virkelig sat af Eckmann Studio mfl. til at byde julen velkommen og kunne skabe de flotteste juledekorationer …

Nordal - Etagere - Julestjerner

Jeg har aldrig selv ejet en etagère, og efter denne dags oplevelse, må jeg bare sige, at for mig har sådan et fad været en undervurderet mulighed for at arrangere. Jeg kan nemlig rigtig godt lide den måde at kunne arrangere på, flytte rundt og bruge det julepynt, jeg ellers kun hænger på juletræet, samt det at tviste julestjernens vante udtryk og give den nye ‘rammer’ til at bringe julen ind.

Nordal - Etagere - Julestjerner

 

Nordal - Etagere - Julestjerner

Jeg har nu min egen etagère stående på vores spisebord. Ind imellem flytter der én af børnenes nisser ind og ud – de bruger den som nisselandskab. Julestjernerne vander jeg ved lige at sætte dem i en dyb tallerken med vand natten over, og så tilbage med dem igen om morgenen.

Tip:

Her op til jul kan du udleve din lyst til at arrangere din julepynt
sammen med mos, sukkulenter og små julestjerner på en etagère
– og du kan jo løbende arrangere om og skifte ud.

Brug din etagère til at servere julens småkager og konfekt,
det ser imponerende og delikat ud.

En etagère giver højde i din borddækning.

Bruger du den til mad, snacks eller frugt, beskytter du din etagere
ved at lægge madpapir eller bagepapir i bunden.

Efter jul kan du fx have den stående i badeværelset til dit makeup.

Nordal - Etagere

Har du en etagère kan du evt. finde den frem, eller også er Nordal’s etagère et elegant bud. Den er i 3 niveauer og fås i sølv og kobber og er hvid indvendig, hvilket giver kontrast til den blanke yderside. Du kan forvandle etagèren til et fad på fod. Du skiller den ad, sætter fadet i den ønskede størrelse på foden og skruer let håndtaget fra toppen på. Det betyder også, at du kan skille den ad og pakke den væk, uden at den fylder særlig meget.

Højde 52 cm Ø 31 cm.

Du kan købe Nordal’s etagère i kobberfarvet/hvid her
og i sølvfarvet/hvid her

Julestjerner - dekoration - Floradania - Nordal

Tip til julestjerner:
Da julestjernen er en tropisk plante – den stammer faktisk fra Mexico – tåler den ikke træk og kulde. Undgå derfor dette på vej hjem. Du kan evt. pakke planten godt ind for at beskytte den og sørge for, at planterne kommer indendørs hurtigst muligt.

Julestjernen skal stå lyst, men ikke for tæt på radiatoren. Den skal vandes jævnligt og hverken tørre ud eller soppe i vand. Hvis man husker disse enkle råd, vil julestjernen skabe hygge – og masser af stjernestunder – hele julemåneden.

Du kan bruge julestjerner afskårne i en vase, i en dekoration, eller sætte dem på juletræet. Det afskårne område skal hurtigt holdes hen over et tændt stearinlys, eller brændes kort med en lighter, da blomstens saft ellers vil dryppe. En julestjerne ‘bløder’ nemlig ligesom mælkebøtter gør. Efterfølgende skal den i et orkidérør med vand. Afklippede julestjerner holder overraskende længe og kan bevare den flotte farve i ca. to uger.

Julestjerner - dekoration - Floradania

Lav en hængende juledekoration:
Brug dine rester af gran og blade, og find en kraftig gren i skovbunden, som du vikler med sejlgarn og sæt samtidig det grønne fast med garnet. Pryd så med en julestjerne – det giver en ret flot og naturlig juledekoration, du kan hænge op på væggen eller som her i vinduet.

Julestjerner - dekoration - Floradania

Julestjernen kendes også under navnet Poinsettia.
Er du ikke til de røde, findes de faktisk også i
hvide, cremefarvet, fersken og lyserød og nogle spættede udgaver.
Faktisk kan du se nogle af de mange farver her i billederne.

Vidste du, at julestjernen har sin egen dag!
Det er faktisk på mandag den 12. december.

Håber du blev inspireret til lave din egen juleopsats
og bruge julestjernen på nye måder.

Hav en stjernegod jul!

Julestjerner - Floradania

Alle de flotte fotos er taget af fotograf Bjarni B. Jacobsen.

 

Rikke Majgaard

Leave a Comment

Email (will not be published)