Hjemme hos Boligcious HJEMME HOS NOGEN (VISITING HOMES) Soveværelse (Bedroom)

Nyt soveværelse til MIG…

Indlægget er lavet i samarbejde med Auping og Beckers farvecenter

Når man nu sådan helt selv bestemmer, og noget er helt ens eget, så behøver man ikke spørge om lov vel? Man behøver ikke at vise hensyn og man kan gøre som man ønsker!
Jeg er blevet alene i mit lille hus sammen med mine børn, som vi deler 7/7. Det er godt, jeg har det godt, vi har det godt og mine ungers far og jeg er de bedste venner. Ingen grund til bekymring og please, ingen “det-gør-mig-ondt”-kommentarer – Jeg har det virkelig godt, det er den rigtige beslutning for os og vi er okay begge to ♥

Jeg står jo så midt i lidt af et flytterod. Vi har jo skulle dele lidt møbler og sådan. Det første jeg gik i sving med var soveværelset. Der er garanteret skrevet i diverse skilsmissehåndbøger, at det er klassisk, at man har lyst til at kaste sig over ændringer her. For mig var det hel naturligt, for det stod tomt. Sengen var væk, og en ny var bestilt.
Siden jeg sidste år lavede makeover i Kolding hos Pernille og Casper har jeg drømt om min helt egen Essential seng fra Auping i farven Skin, præcis som Pernille og Casper havde i deres soveværelse. Ikke nok med, at sengen er fantastisk smuk, så er Aupings senge blandt verdens bedste og så er de bæredygtige. Der er ingen kemikalier eller andet farligt i sengen, og den er lavet på deres bæredygtigefabrik i Holland. Jeg besøgte selv fabrikken sidste år, og prøvede også at overnatte i en Auping seng, så der var ingen tvivl, min nye seng kunne kun komme fra Auping.

Nyt soveværelse til MIG...

 

Nyt soveværelse til MIG...

Farve på væggen ‘Elegant fra Beckers: 1010-Y80R – Fotokunst af Dan Isasc Wallin. Figuren er lavet af min datter. Lampe: Flowerpot fra &Tradtion. Blåmønstret plaid fra by Lassen.

Med udgangspunkt i sengens farve ‘Skin’ valgte jeg at lege lidt med farven tone-i-tone. Det er måske blevet en anelse tøse-agtigt,  det var faktisk slet ikke tanken, men sådan er det endt og jeg er vild med det ♥
Jeg sover helt fantastisk, som i VIRKELIG fantastisk. Min seng har elevation, hvilket jeg elsker og altid har ønsket mig! Det er pludselig blevet en fornøjelse at putte med min lille søn og læse godnathistorier uden at få hold i nakken, og jeg må da også indrømme, at jeg er begyndt at liste lidt tidligere i seng, og nyder at ligge og læse eller se lidt Netflix – Er blevet temmelig afhængig af SUITS :-).

Nyt soveværelse til MIG...

Væggen er malet med ‘Elegant maling fra Beckers: 1515-Y80R – Natbordet er fra Kartell, Højtaler er Fugato fra Kähler (elsker at falde i søvn til podcasts eller musik), Væggeur fra Arne Jacobsen/Rosendahl. Mini syrentræet er så fint. -En gave jeg fik forleden af en meget sød person, som jeg har lært at kende via min Boligcious og som endelig kom på besøg i mit lille hus. Potteskjuler: ‘Edge’ fra Skagerak.

Essentials hovedgærde er som udgangspunkt i mat plast, hvilket giver den kant og personlighed – Det var en af de ting jeg faldt for! -MEN… så opdagede jeg, at man kunne få den polstret! Se det var lidt interessant syntes jeg, og jeg lurede i de mange udvalg af tekstiler. Jeg faldt pladask for en sart støvet rosa i tekstil fra Kvadrat og tog lynhurtig en beslutning om, at jeg ville have hovedgærdet polstret, det har jeg ikke fortrudt, jeg er vild med det!

Nyt soveværelse til MIG...

Er det ikke flot det polstrede hovedgærde?

Nyt soveværelse til MIG...

Det er ikke helt nemt at vælge madras. Der er lidt at tage højde for! Skal man nu vælge en blød, medium eller hård? Jeg er lidt af en “Prinsessen-på-ærten-kinda-girl”, så jeg svævede lidt mellem blød og medium. Jeg valgte medium, og det har jeg erfaret er helt perfekt til mig. Dernæst skulle jeg svare på, om jeg har det varmt eller koldt når jeg sover… Jeg foretrækker altid et koldt soveværelse, jeg hader at have det varmt om natten, så valget faldt på Vivo, en temperaturregulerende madras.

Nyt soveværelse til MIG...

Sengetøj fra Auping og Semibasic – fotokunst: Julie Pike / Paper Collective

Farvevalget på væggene er valgt med udgangspunkt i sengen. Det er måske lidt svært at se, men de to vægge er ikke ens. Den ene er nogle toner mørkere end den anden. Jeg har valgt at male halvdelen af den skrå væg for at holde udtrykket let. Jeg var bange for, at værelset ville blive for tungt og mørkt, hvis hele væggen blev malet.
Malingen ‘Elegant’ er købt hos Beckers, som producerer svanemærket maling. Så med en bæredygtig Aupingseng og miljøvenlige vægge kan man vel sige, at jeg muligvis har et af DK’s sundeste soveværelser… -ikke at jeg er fanatiker:-)

Nyt soveværelse til MIG...

 

Nyt soveværelse til MIG...

Jeg har bevaret mit tapet fra by Lassen og det står i fin kontrast til den feminie farve på de øvrige vægge. Det vævede vægtæppe er fra Oh So Blue. Stiletterne med påfuglefjer er fra Sofie Schnoor (total yndings). Spejlet har fulgt mig i årevis, det stammer fra prøverummet i den første Hennes & Mauritz butik på strøget, som jeg var assisterende butikschef i for en del år siden.

 

Nyt soveværelse til MIG...

Lampen ‘Marble Light’ er fra Tradition

 

Indlægget er lavet i samarbejde med Auping og Beckers farvecenter

 

 

 

Nyt soveværelse til MIG…
Artikel
Nyt soveværelse til MIG…
Beskrivelse
Indlægget er lavet i samarbejde med Auping og Beckers farvecenter Når man nu sådan helt selv bestemmer, og noget er helt ens eget, så behøver man
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Mette
    maj 15, 2016 at 20:40

    Smukt soveværelse <3 Hvilken størrelse er dit vægophæng fra Oh So Blue – lille, mellem eller stor? Og kan man mon kun købe det direkte hos kunstneren?
    Kh Mette

    • Reply
      Malene Marie Møller
      maj 16, 2016 at 09:06

      Hej Mette
      Mange tak. Det er Medium jeg har… de er simpelthen så smukke, man får lyst til at kramme det:-)

Leave a Reply