D.I.Y. Fashion INTERIØR Messer Uncategorized

Sofistikeret, let og elegant strik til dig og din bolig

Strik er stadig hot i boligen. Strikkede puder og plaider i kvaliteter som cashmere, alpaca osv. – de er et blødt og varmt knus der venter i sofaen. Strik på væggen har også været en tendens, vi har set og vist i Boligcious Lookbook, eksempelvis med Stine Leth‘s strikkede billeder for Ferm Living, A Hint of Neon‘s strikkede vægtæpper og THEHANDMAKERLINE‘s fine og poetiske strik til væg. Strik i form af lækre bløde huer og vanter samt feminine strikkede trøjer er også eftertragtede og en værdsat del af garderoben. Strik og det gode håndværk er i det hele taget i højsædet, og med dette blogindlæg vil vi præsentere jer for endnu mere strik set som moderne strik, håndværk og kunst – det er strik, når det er sofistikeret, let og elegant.

///

På Northmodern udstillede Iben Høj sit smukke, magiske og svævende strik. Bliver altid så betaget af deres florlette udtryk og drømmer en af dem hjem på min væg. Jeg har længe ønsket mig hendes bog “Iben Høj Unravelled – a decade of fine threads”. Det er simpelthen en så smuk og inspirerende bog om strik! Den emmer af entusiasme og kærlighed til et håndværk. Med sine smukke billeder og tekst er den en bog, der vil være katalysator for enhver, der har en kreativ nerve og brænder for formgivning og design. En super gave til dig selv eller en, der har en visuel tilgang. Iben har også sin egen kollektion af strik, som er eksklusiv, sofistikeret og små kunstværker.

Sofistikeret, let og elegant strik til dig og din bolig

///

Kender du Kit Couture Copenhagen? Hvis ikke og kunne du tænke dig at komme i gang med at strikke eller genopfriske håndværket, så har de masser af inspiration og moderne produkter. Kit Couture er et dansk håndarbejds- og fashionbrand, som tilbyder håndarbejds-kits inden for strik og broderi. Når du køber et kit får du alt, hvad du har brug for til at komme i gang, og de har videoer liggende på deres Kit School. Det er Line Rix og Rachel Søgaard, der er de kreative kræfter bag.

Sofistikeret, let og elegant strik til dig og din bolig

///

Er du ikke selv til det med at strikke, så er der jo udover ovennævnte nogle fantastiske brands i Danmark som fx Aiayu, Care by Me, WuthStinne Gorell og Isager, som sælger det lækreste strik til boligen og dig selv.

///

Når jeg nævner Isager, så skal Helga Isager med sit mærke Amimono selvfølgelig nævnes. Hun er en pioner inden for strik, og hun har været med til at forny strikning som både håndarbejde og modefænomen, idet hun evner at sætte de traditionelle strikketeknikker ind i en nutidig sammenhæng. Hendes strik har sin helt egen enkle, feminine og elegante stil. Helga Isager har udgivet flere strikkebøger og strikkehæfter. Alle med strik til den modebeviste strikker. Hendes nyeste kollektion “Room 606“ er inspireret af 1960′erne og dette årti’s mættede farver, grafiske tekstiler og enkle silhouetter. De er fotograferet i Arne Jacobsens originale suite “Room 606“ af Simon Lereng Wilmont og stylet af Marie Graunbøl, og sælges i en bog på 80 sider med 11 strikkeopskrifter i varierende sværhedsgrad.
Sofistikeret, let og elegant strik til dig og din bolig

///

DIY

Udover Kit Couture Copenhagens Kit School og Helga Isagers kollektioner, så er disse bøger til stor inspiration “THE MAP COLLECTION“, “Finstrikket“ og “Iben Høj Unravelled – a decade of fine threads“

Sofistikeret, let og elegant strik til dig og din bolig

///

På torsdag åbner en ny udstilling skabt af strik på Trapholt. Kunstværket hedder “Maskernes Monument“. Det består af 6 gigantiske kunstværker udformet af den internationalt anerkendte kunstner Isabel Berglund. De er strikket i dialog med mere end 600 borgere på tværs af Trekant­områdets seks byer. De seks monumenter blev skabt i sommeren 2015 og udstilles nu som et samlet værk på Trapholt. Udstilling løber fra den 21. januar frem til den 22. maj 2016.

 

Sofistikeret, let og elegant strik til dig og din bolig

///

 

Sofistikeret, let og elegant strik til dig og din bolig
Artikel
Sofistikeret, let og elegant strik til dig og din bolig
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply